The Prime Minister's speech at the Rebild Festival on July 4, 2012.
Helle Thorning-Schmidt · Prime Minister of Denmark
- Context
- Thorning-Schmidt addressed the Rebild Festival on July 4, 2012, marking the 100th anniversary of the 4th of July celebration in Rebild Hills, Denmark.
- Main themes
- Danish-American friendship, Rebild Festival centenary, freedom and shared values, Danish emigration to America, history of democracy and rights in Denmark, welfare society, gender equality, European economic crisis, courage and individual agency, Danish-American cultural ties
- Duration
- ~14 min
- Words
- 1,621
- Sentences
- 135
- Readability
- 63
- Grade
- 6.7
- Syntax
- 2.47
- Vocabulary
- 1.99
Translated from Danish
The broad sphere of national life a sentence belongs to. Every sentence has an Arena, so it is the denominator the other indices are read against.
Other135 sentences in 56 paragraphs
Your Majesty, Your Royal Highness, President of the Rebild Society Karl Nielsen, Ambassador, Keynote Speaker Keith Carradine,
Danish-American friends, ladies and gentlemen,
Dear everyone,
It is a fantastic day. And it is a special joy and a great honor to be part of the Rebild Festival this year, where we celebrate the 100th anniversary of the 4th of July celebration in the lovely Rebild Hills.
A huge congratulations to the Rebild Society and to all of you who have worked hard to make this year's festival happen. I know it has been an extra big effort this year.
And also congratulations to everyone who is here today. It is our celebration. It is your celebration. And many of you have traveled far to come to Rebild.
* * *
It all began 100 years ago with a fantastic idea, a great force to bring it to life, and a delayed celebration of the day.
For the thought behind the Rebild Festival was originally that people from two nations would meet in joy, but perhaps also a little in melancholy to see family, friends, and acquaintances. To think together of the many who had found a future on the other side of the Atlantic. That is also the purpose today. But over the years, the Rebild Festival has also come to mark the strong friendship and cultural ties between people in the USA and Denmark.
At the first Rebild Festival, Denmark was in mourning after the death of Frederick VIII. Therefore, the first Rebild Festival was held in August. Here, the new king, Christian X, spoke in pouring rain to what has gone down in history as "the umbrella Rebild Festival."
That is not the case for our day. Today, the sun shines as beautifully as it can in Denmark. And the Rebild Festival has since grown into a firm tradition and a popular celebration – probably the largest celebration of the 4th of July outside the borders of the USA. That is impressive.
And there is good reason to celebrate the day. For the 4th of July stands for freedom. And freedom is our common heritage and value between Denmark and the USA.
From our common values has grown a close bond between our countries. In the spring, I had the opportunity to visit President Obama in the White House. There, I experienced true American hospitality. And I was reaffirmed in the strong Danish-American friendship. It is a friendship that we in Denmark are proud of and happy about.
* * *
At the first Rebild Festival a hundred years ago, emigration to the USA was slowly beginning to dwindle. But in the years prior, thousands of Danes and millions of Europeans had put everything on the line and pursued their dreams of a new life in America. They took a very big step and embarked on a long – and not always safe – journey.
I have always been fascinated by the emigrants. What did they think? What did they dream of? And how did they dare? Every single emigrant had made a difficult decision. A decision to break away from everything familiar – their home, their family, and their country. A decision to cross the ocean to a new and unknown world.
Think of what it must have taken in terms of courage and will.
Each emigrant carried their own story in their luggage. And every Danish family today has its own emigrants, whom we sometimes talk about.
All the small stories of the emigrants were bound together by the common desire for better opportunities. Each one set out with the awareness that one does not have to settle for their place. But that, on the contrary, one can take fate into their own hands.
* * *
Also back home in Denmark, there were people who took fate into their own hands 100 years ago.
For just over 100 years ago, women and servants gained the right to vote. And they used it.
Over 60 years ago, Denmark rose after World War II – with help from the USA, but also by its own strength. We built our welfare society, which provided opportunities for more.
And more than 40 years ago, women took the big leap into the labor market. They educated themselves and got jobs, which has since been one of the cornerstones of gender equality between men and women in Denmark.
One could say that the development of the last 100 years in Denmark is one long movement towards greater freedom. Freedom for more. And more freedom for all. A development towards a society where each individual is truly allowed to unfold their potential.
Where rights and duties go hand in hand. And where the generations before us built, stone by stone, a society where all people are created equal – to use Thomas Jefferson's own words.
* * *
We are now a new generation that has taken on the responsibility of leading Denmark. In a time when there is crisis and really difficult times everywhere in Europe. We are using our responsibility to make difficult decisions that will get us safely through the crisis.
Decisions that have only one aim: To do what is best for Denmark. To do what we must to preserve and develop the welfare society that has over the years ensured us all security and more opportunities.
In many ways, that is freedom in Danish.
In some respects, it differs from the American way of doing things.
For of course there is a difference between the USA and Denmark.
It is a difference that fascinates and surprises. It surprises because we in Denmark have chosen to create a society where there is less distance between the top and the bottom. And where people pay their taxes with something that resembles joy. Where tea parties are something one attends. Not something one votes for.
But the difference is primarily something that fascinates. For the USA has a dynamism that commands respect. The USA is a young nation with a vital spirit. The USA is a society that can create dreams. Not just from San Diego to New York. But around the world.
The USA stands for clear values. Values that one is ready to stand up for. To go the extra mile for. And to lead. These include values of freedom, democracy, and civil rights. Values that have contributed to creating progress and prosperity around the world.
There are many who over the years have criticized American popular culture. It was not wise or refined to watch Dallas or Dollars. But I would like to reveal a secret. I did. And so did my friends.
Just as I happily watch Friends and other series with my children today.
Not because JR, Crystal Carrington, or Joey Tribbiani are role models. That is not it.
But because popular culture is also a new way to bind the world together in a peaceful manner. Because the difference between what occupies a teenager in Seattle and in Slagelse is not as great as one might think.
Just look at the music. Within the same week, both Madonna and Bruce Springsteen are visiting our country. Here, American influence is also evident – in a good way, I would like to emphasize. I am certainly a loyal fan of both. And thus, American cultural life has great significance for all of us, even here in Denmark.
In other words, it is not only values that bind us together, but also a community around culture, which is also really strong, and which is renewed generation after generation.
* * *
As I said: Denmark and the USA are different societies. We do not always go in the same direction. But we know that we can trust each other. That we can count on each other. And that we respect each other.
And on a day like today, we should mark that the threads that have been woven over the decades are becoming stronger and stronger.
This is not least due to the fact that young people – who are also here today – are taking advantage of the opportunities in the world.
Hundreds of young Danes are pursuing an education in the USA. And hundreds of American young people are studying in Denmark. That bodes well for the future.
* * *
We must continue to strive for freedom. But we must do so with an awareness that there is a foundation from which we cannot free ourselves. And from which we should not free ourselves. Our upbringing, our family, our roots.
I will conclude with a call to maintain our footing in the community. To remember our roots, our family, and our friends. For that was the spirit behind the first Rebild Festival 100 years ago. And that spirit lives just as strongly today. That is also why Rebild can still gather so many.
* * *
Ladies and gentlemen, Danish-American friends,
This remarkable centenary celebration of the 4th of July in Rebild is an outstanding example of the vivid and strong bonds between the United States and Denmark.
In February this year, I had the great pleasure of visiting President Obama in the White House. We had a highly useful meeting in a nice and warm atmosphere. My talk with the President and my meetings with Americans in Washington confirmed the close and warm relations between our two countries.
Dear Danish-American friends,
From this Fourth of July celebration in Denmark, I would like to send my best regards to the American people and express my best wishes for the future.
Congratulations on the 100 years and enjoy the continued celebration in the beautiful hills of Rebild.
The original Danish. The tags above are read on the English translation's sentences.
Your Majesty, Your Royal Highness, President of the Rebild Society Karl Nielsen, Ambassador, Keynote Speaker Keith Carradine,
Danish-American friends, ladies and gentlemen,
Kære alle sammen,
Det er en fantastisk dag. Og det er en særlig glæde og en stor ære at være med til Rebildfesten i år, hvor vi fejrer 100-årsdagen for 4. juli-festen i de dejlige Rebild Bakker.
Et kæmpe stort til lykke til Rebild-selskabet og til alle jer, som har arbejdet hårdt for at få dette års fest op at stå. Jeg ved, at det har været et ekstra stort arbejde i år.
Og også til lykke til alle, der er med her i dag. Det er vores fest. Det er jeres fest. Og mange af jer er rejst langt for at komme til Rebild.
* * *
Det hele begyndte for 100 år siden med en fantastisk idé, en stor kraft til at føre den ud i livet og en forsinket fejring af dagen.
For tanken bag Rebildfesten var oprindeligt, at mennesker fra to nationer skulle mødes i glæde, men måske også lidt i vemod for at se familien, venner og bekendte. For sammen at tænke på de mange, der havde fundet en fremtid på den anden side af Atlanten. Det er også formålet i dag. Men Rebildfesten er også over årene kommet til at markere det stærke venskab og de kulturelle bånd mellem mennesker i USA og Danmark.
Ved den første Rebildfest var Danmark i sorg efter Frederik den ottendes død. Derfor blev den første Rebildfest holdt i august. Her talte den nye konge, Christian X, i silende regn til det, der er gået over i historien som ”paraplyernes Rebildfest.”
Det gør vores dag ikke. I dag skinner solen så smukt, som den kan i Danmark. Og Rebildfesten har sidenhen vokset sig til en fast tradition og folkefest – vist nok den største fejring af 4. juli uden for USA’s grænser. Det er flot.
Og der er god grund til at fejre dagen. For den 4. juli står for frihed. Og frihed er vores fælles arv og værdi mellem Danmark og USA.
Ud af vores fælles værdier er vokset et tæt bånd mellem vores lande. I foråret havde jeg lejlighed til at besøge præsident Obama i Det Hvide Hus. Her oplevede jeg den sande amerikanske gæstfrihed. Og jeg fik bekræftet det stærke dansk-amerikanske venskab. Det er et venskab, som vi i Danmark er stolte af og glade for.
* * *
Ved den første Rebildfest for hundrede år siden var udvandringen til USA så småt ved at stilne af. Men i årene inden havde tusinder af danskere og millioner af europæere sat alt op på et bræt og gået efter drømmene om et nyt liv i Amerika. Taget et meget stort skridt og begivet sig ud på en lang – og ikke altid ufarlig – rejse.
Jeg har altid været fascineret af udvandrerne. Hvad tænkte de? Hvad drømte de om? Og hvordan turde de dog? Hver eneste udvandrer havde taget en svær beslutning. En beslutning om at bryde op fra alt det kendte – sit hjem, sin familie og sit land. En beslutning om at drage over verdenshavet til en ny og ukendt verden.
Tænk på hvad det har krævet af mod og vilje.
Hver udvandrer havde sin egen historie med i bagagen. Og hver dansk familie har i dag sine egne udvandrere, som vi af og til taler om.
Alle udvandrernes små historier var bundet sammen af det fælles ønske om bedre muligheder. Hver og én drog ud med bevidstheden om, at man ikke behøver at affinde sig med sin plads. Men at man tværtimod kan tage skæbnen i egen hånd.
* * *
Også hjemme i Danmark var der mennesker, der tog skæbnen i egen hånd for 100 år siden.
For godt og vel 100 år siden fik kvinder og tjenestefolk stemmeret. Og de brugte den.
For over 60 år siden rejste Danmark sig efter Anden Verdenskrig – med hjælp fra USA, men også ved egen kraft. Vi opbyggede vores velfærdssamfund, som gav muligheder til flere.
Og for mere end 40 år siden tog kvinderne det store spring ud på arbejdsmarkedet. Uddannede sig og fik et arbejde, hvilket sidenhen har været en af grundstenene til ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark.
Man kan sige, at de sidste 100 års udvikling i Danmark er én lang bevægelse mod større frihed. Frihed til flere. Og mere frihed til alle. En udvikling mod et samfund, hvor hver enkelt for alvor får lov at udfolde sit potentiale.
Hvor rettigheder og pligter følges ad. Og hvor generationerne før vores sten for sten skabte et samfund, hvor alle mennesker er skabt lige – for nu at bruge Thomas Jeffersons egne ord.
* * *
Vi er nu en ny generation som har fået ansvaret for at stå i spidsen for Danmark. I en tid, hvor der er krise og rigtig svære tider overalt i Europa. Vi bruger vores ansvar på at træffe vanskelige beslutninger, som skal få os trygt igennem krisen.
Beslutninger, som kun har ét for øje: At gøre, hvad der er bedst for Danmark. At gøre det vi skal for at bevare og udvikle det velfærdssamfund, som igennem årene har sikret os alle tryghed og flere muligheder.
Det er på mange måder frihed på dansk.
På nogle punkter afviger det fra den amerikanske måde at gøre tingene på.
For selvfølgelig er der forskel på USA og Danmark.
Det er en forskel, som fascinerer og forundrer. Forundrer, fordi vi i Danmark har valgt at indrette et samfund, hvor der er mindre afstand mellem top og bund. Og hvor folk betaler deres skat med noget, som minder om glæde. Hvor teselskaber er noget, man går til. Ikke noget man stemmer på.
Men forskellen er først og fremmest noget, der fascinerer. For USA har en dynamik, som aftvinger respekt. USA er en ung nation med et vitalt sind. USA er et samfund, som kan skabe drømme. Ikke bare fra San Diego til New York. Men i hele verden.
USA står for klare værdier. Værdier, man er klar til at stå på mål for. At gå en ekstra mil for. Og at stå i spidsen for. Det er blandt andet værdier om frihed, demokrati og civile rettigheder. Værdier, som har været med til at skabe fremgang og velstand over hele verden.
Der er mange, som over årene har skældt ud på USA's populærkultur. Det var ikke klogt eller fint at se Dollars eller Dallas. Men jeg vil gerne afsløre en hemmelighed. Det gjorde jeg. Og mine venner.
Ligesom jeg i dag med glæde ser Friends og andre serier med mine børn.
Ikke fordi JR, Chrystal Carrington eller Joey Tribbiani er forbilleder. Det er ikke det.
Men fordi populærkulturen også er en ny måde at binde verden sammen på en fredelig måde. Fordi forskellen på, hvad der optager en teenager i Seattle og i Slagelse ikke er så stor, som man skulle tro.
Se bare på musikken. Inden for samme uge gæster både Madonna og Bruce Springsteen vores land. Her gør amerikansk indflydelse sig også gældende – på en god måde, vil jeg gerne understrege. Jeg er i hvert fald trofast fan af dem begge. Og sådan har amerikansk kulturliv stor betydning for os allesammen, også her i Danmark.
Det er med andre ord ikke kun værdier, der binder os sammen, men også et fællesskab omkring kultur, som også er rigtigt stærkt, og som bliver fornyet generation efter generation.
* * *
Som sagt: Danmark og USA er forskellige samfund. Vi går ikke altid i samme retning. Men vi ved, at vi kan stole på hinanden. At vi kan regne med hinanden. Og at vi respekterer hinanden.
Og en dag som i dag skal vi markere, at de tråde, som er blevet vævet gennem årtier, bliver stærkere og stærkere.
Det skyldes ikke mindst, at unge – som også er her i dag – bruger verdens muligheder.
Hundredvis af danske unge er i gang med en uddannelse i USA. Og hundredvis af amerikanske unge studerer i Danmark. Det lover da godt for fremtiden.
* * *
Vi skal blive ved med at stræbe efter frihed. Men vi skal gøre det med en bevidsthed om, at der er en base, som vi ikke kan frigøre os fra. Og ikke skal frigøre os fra. Vores opvækst, vores familie, vores rødder.
Jeg vil slutte af med en opfordring til, at vi bevarer fodfæstet i fællesskabet. At vi husker vores rødder, vores familie og vores venner. For det var ånden bag den første Rebildfest for 100 år siden. Og den ånd lever lige så stærkt i dag. Det er også derfor, at Rebild stadig kan samle så mange.
* * *
Ladies and gentlemen, Danish-American friends,
This remarkable centenary celebration of the 4th of July in Rebild is an outstanding example of the vivid and strong bonds between the United States and Denmark.
In February this year, I had the great pleasure of visiting President Obama in the White House. We had a highly useful meeting in a nice and warm atmosphere. My talk with the President and my meetings with Americans in Washington confirmed the close and warm relations between our two countries.
Dear Danish-American friends,
From this Fourth of July celebration in Denmark, I would like to send my best regards to the American people and express my best wishes for the future.
Til lykke med de 100 år og fortsat god fest i Rebilds smukke bakker.