The Prime Minister's speech for Flag Day for Denmark's deployed personnel on September 5, 2025.
Mette Frederiksen · Prime Minister of Denmark
- Context
- Frederiksen addressed Danish soldiers, deployed personnel, and their families at the Flag Day ceremony on September 5, 2025, honoring their service abroad.
- Main themes
- Honoring deployed personnel, peace and freedom, Russian aggression and Ukraine support, Danish defense strengthening, NATO and European security, international deployments, conscription reform, humanitarian missions, Arctic presence, counter-terrorism, migration and Mediterranean border security
- Duration
- ~9 min
- Words
- 1,057
- Sentences
- 139
- Readability
- 65
- Grade
- 5.5
- Syntax
- 2.11
- Vocabulary
- 2.17
Translated from Danish
The broad sphere of national life a sentence belongs to. Every sentence has an Arena, so it is the denominator the other indices are read against.
Other139 sentences in 84 paragraphs
Your Majesties.
Dear soldiers.
Dear deployed personnel.
Dear relatives.
Today we honor all those who have been deployed for Denmark.
We do this in a time filled with war and conflict.
We could choose to close our eyes. Let history take its course. Leave it to others. Or no one. To ensure peace.
But that is not how we Danes want to be.
We do not duck.
We know that peace and freedom do not come by themselves. No one can be neutral any longer. Freedom is just a word like any other word if we are not willing to fight and struggle for it.
Today we honor you, who do just that.
I, who lead the way. And with Dannebrog – our beautiful flag – on my shoulder, fight for peace and freedom in Europe and the rest of the world.
This applies to all of you. You, who have been deployed for the Armed Forces. The Emergency Services. The Home Guard. The Police. And other authorities.
You are very different. And so are your tasks.
But you have one thing in common:
Your courage, will, and ability to make a difference.
You have taken on the responsibility.
On behalf of Denmark, I would like to express my heartfelt thanks to you.
* * *
Right now, the world order on which our peace and freedom rests is under colossal and violent pressure.
We are in the most uncertain and dangerous foreign policy situation since the end of World War II.
I do not trust Putin or Russia for a second. And therefore, I do not trust him when he says he wants peace.
Russia uses international negotiations to buy time. To rearm. To prepare. And furthermore, to continue their brutal attacks against a European country.
Russia is fundamentally preparing for more war in Europe. They continue their rearmament and will be able to attack again. In Ukraine or in another European country.
Therefore, we must not waver and we must not fail. We must continue our support for Ukraine. Relentlessly and unwaveringly.
With more weapons. Ammunition. We must produce weapons. We must continue to impose even more sanctions against Russia.
I am proud that – together with the rest of Denmark – we have taken the lead. And we intend to stand firm.
On our European values. On our Danish values. And on having the will and ability to defend ourselves.
That is why we are strengthening the Danish defense. As quickly as we can.
With ground-based air defense. Building a combat-ready brigade. Constructing naval vessels. Strengthening our presence in the Arctic. Intensifying cooperation with our allies.
We are significantly strengthening conscription. Now with equality.
At the same time, we are also able to be present in the world where we must make a difference.
This applies in Gaza, where it is Danish Hercules planes that drop humanitarian aid to a civilian population that is in desperate need of it.
A stopgap solution we would have preferred to do without. But nonetheless an example of how you are always ready to step in when it matters.
* * *
There is a need for what Denmark can do. A need for what you can do.
One of you, whom we honor today, is Lauritz.
Last year he was deployed as a navigator on one of the Danish patrol boats off Lampedusa in Southern Italy.
Lauritz says:
“We safeguard Europe and thus Denmark's borders.
We navigate in chaos and take on a task that is distinctly conflict-ridden and complex.
Being part of this mission is meaningful and sometimes heartbreaking.”
End of quote.
Thank you, Lauritz. For the great task you and your colleagues are solving.
You are helping to ensure that the Mediterranean is not left to cynical human traffickers.
That we Europeans gain control over how many come to our borders.
And that precious human lives are not lost.
* * *
Lauritz, fortunately, you are not alone. More than 1,500 were deployed for Denmark last year.
In Latvia, where you contribute to defending NATO's eastern flank.
In the United Kingdom and at home, where you help train Ukrainian soldiers and maintain military support for a country that is now in its fourth year fighting for all our freedom.
In Kosovo and Bosnia-Herzegovina, you have worked to maintain peace.
In Moldova to strengthen resilience and capability against Russia.
In Ghana and Somalia to strengthen the countries' work for peace and stability.
In Iraq and Qatar against international terrorism.
In the Red Sea to ensure the right to free navigation.
In Israel, Lebanon, Egypt, and Syria to monitor compliance with the ceasefire in Southern Lebanon and the withdrawal agreement in the Golan Heights.
And many other places in the world.
Denmark is doing our part of the responsibility. We can only do this thanks to you who stand here.
* * *
Dear deployed personnel.
One once wrote that war is contempt for life. Peace is to create. But peace requires strength and will. The will to overcome the dark forces. That can only be done militarily.
In an uneasy and uncertain world. You have worked for peace.
So that the rest of us can live safe and free lives.
In doing so, you write yourselves into a proud Danish tradition.
Many have gone before you. And many will follow.
You have not ducked. You have stepped forward.
You have stood guard over our values.
You are helping to ensure an even safer Europe.
* * *
And all of us – besides being grateful – promise never to forget.
For we know well that behind every deployed person, there is a partner. A spouse. Children. Parents. A brother. A sister like myself. Family and friends.
Dear relatives.
As great as the pride is. Just as great, I know, the knot in the stomach can grow when thoughts are allowed to fly.
Being a relative can be hard. Really hard.
And you deserve our deepest recognition and thanks.
* * *
Dear everyone.
Today we rightly honor all those who have been deployed.
But we also remember those who never came home.
Those who gave the most precious thing one can give.
Those who gave their lives for Denmark.
We honor them. We remember them. And we raise Dannebrog for them.
Thank you for your attention.
The original Danish. The tags above are read on the English translation's sentences.
Deres Majestæter.
Kære soldater.
Kære udsendte.
Kære pårørende.
I dag hylder vi alle dem, der har været udsendt for Danmark.
Det gør vi i en tid, der er fyldt med krig og konflikt.
Vi kunne vælge at lukke øjnene. Lade historien gå sin gang. Overlade det til andre. Eller ingen. At sikre freden.
Men det er ikke sådan, vi danskere vil være.
Vi dukker os ikke.
Vi ved, at fred og frihed ikke kommer af sig selv. Ingen kan længere være neutrale. Frihed er kun et ord som alle andre ord, hvis ikke vi vil kæmpe og slås for det.
I dag hylder vi netop jer, der gør det.
Jeg, der går forrest. Og med Dannebrog – vores smukke flag – på skulderen kæmper for fred og frihed i Europa og resten af verden.
Det gælder jer alle. Jer, der har været udsendt for Forsvaret. Beredskabet. Hjemmeværnet. Politiet. Og andre myndigheder.
I er vidt forskellige. Og det samme er jeres opgaver.
Men I har ét til fælles:
Jeres mod, vilje og evner til at gøre en forskel.
I har påtaget jer ansvaret.
På vegne af Danmark vil jeg gerne give jer en dybfølt tak.
* * *
Lige nu er den verdensorden, vores fred og frihed hviler på, under et kolossalt voldsomt pres.
Vi står i den mest usikre og farligste udenrigspolitiske situation siden afslutningen på Anden Verdenskrig.
Jeg stoler ikke et sekund på Putin eller på Rusland. Og jeg stoler derfor heller ikke på ham, når han siger, han vil have fred.
Rusland bruger de internationale forhandlinger til at trække tiden. Til at opruste. Gøre sig klar. Og i øvrigt til at fortsætte deres brutale angreb ind imod et europæisk land.
Rusland forbereder sig grundlæggende på mere krig i Europa. De fortsætter deres oprustning og de vil kunne angribe igen. I Ukraine eller i et andet europæisk land.
Derfor må vi ikke vakle og vi må ikke svigte. Vi skal vi fortsætte støtten til Ukraine. Ufortrødent og urokkeligt.
Med flere våben. Ammunition. Vi skal producere våben. Vi skal fortsætte med at have endnu flere sanktioner mod Rusland.
Jeg er stolt af – sammen med resten af Danmark - at vi er gået forrest. Og vi har tænkt os at stå fast.
På vores europæiske værdier. På vores danske værdier. Og på at have viljen og evnen til at forsvare os selv.
Derfor styrker vi dansk forsvar. Så hurtigt vi kan.
Med jordbaseret luftforsvar. Opbygger en kampklar brigade. Bygger flådefartøjer. Styrker vores tilstedeværelse i Arktis. Intensiverer samarbejdet med vores allierede.
Vi styrker værnepligten markant. Nu med ligestilling.
Samtidig med alt det evner vi også at være til stede i den verden, hvor vi blive nødt til at gøre en forskel.
Det gælder i Gaza, hvor det er danske Hercules-fly, der kaster nødhjælp til en civilbefolkning, der har så desperat brug for den.
En nødløsning, vi gerne ville have været foruden. Men alligevel et eksempel på, hvordan I altid er klar til at træde til, når det gælder.
* * *
Der er brug for det, Danmark kan. Brug for det, I kan.
En af jer, som vi hylder i dag, er Lauritz.
Sidste år var han udsendt som navigatør på en af de danske patruljebåde ved Lampedusa i Syditalien.
Lauritz fortæller:
”Vi værner om Europa og dermed Danmarks grænser.
Vi navigerer i kaos og løfter en opgave, som er udpræget konfliktfyldt og kompleks.
At være en del af denne mission er meningsfyldt og sommetider hjerteskærende.”
Citat slut.
Tak, Lauritz. For den store opgave du og dine kolleger løser.
I er med til at sikre, at Middelhavet ikke overlades til kyniske menneskesmuglere.
At vi europæere får kontrol med, hvor mange, der kommer til vores grænser.
Og at dyrebare menneskeliv ikke går tabt.
* * *
Lauritz, du er heldigvis ikke alene. Flere end 1.500 var sidste år udsendt for Danmark.
I Letland, hvor I bidrager til at forsvare NATO’s østlige flanke.
I Storbritannien og herhjemme, hvor I hjælper med at træne ukrainske soldater og opretholde den militære støtte til et land, der nu på fjerde år kæmper for vores allesammens frihed.
I Kosovo og Bosnien-Hercegovina har I arbejdet for at bevare freden.
I Moldova for at styrke modstandskraften og -dygtigheden mod Rusland.
I Ghana og Somalia for at styrke landenes arbejde med fred og stabilitet.
I Irak og Qatar mod den internationale terrorisme.
I Det Røde Hav for at sikre retten til fri sejlads.
I Israel, Libanon, Egypten og Syrien for at overvåge overholdelse af våbenhvilen i Sydlibanon og tilbagetrækningsaftalen i Golan-højderne.
Og mange andre steder i verden.
Danmark løfter vores del af ansvaret. Det kan vi kun takket være jer, der står her.
* * *
Kære udsendte.
En skrev engang, at krig er foragt for liv. Fred er at skabe. Men fred kræver styrke og vilje. Vilje til at vinde over de mørke kræfter. Det kan man kun militært.
I en urolig og usikker verden. Har I arbejdet for freden.
Så vi andre kan leve trygge og frie liv.
Dermed skriver I jer ind i en stolt dansk tradition.
Mange har været af sted før jer. Og mange vil følge.
I har ikke dukket jer. I er gået forrest.
I har stået vagt om vores værdier.
I er med til at sikre et endnu sikkert Europa.
* * *
Og alle vi andre – udover at være taknemmelige – så lover vi aldrig at glemme.
For vi ved godt, at bag hver en udsendt, der er der en kæreste. En ægtefælle. Børn. Forældre. En bror. En søster som mig selv. Familie og venner.
Kære pårørende
Lige så stor, stoltheden er. Lige så stor ved jeg, at knuden i maven kan vokse sig, når tankerne får lov at flyve.
At være pårørende kan være hårdt. Rigtig hårdt.
Og I fortjener vores dybeste anerkendelse og tak.
* * *
Kære allesammen.
I dag hylder vi med rette alle dem, der har været udsendt.
Men vi mindes også dem, der aldrig kom hjem.
Dem, der gav det allerdyreste, man kan give.
Dem, der gav livet for Danmark.
Vi hylder dem. Vi mindes dem. Og vi hejser Dannebrog for dem.
Tak for ordet.