Prime Minister Mette Frederiksen's speech on Flag Day for Denmark's deployed personnel on September 5, 2024.
Mette Frederiksen · Prime Minister of Denmark
- Context
- Frederiksen addressed Danish deployed personnel, their families, and dignitaries at Flag Day in Copenhagen on September 5, 2024, honoring military service and reaffirming support for Ukraine.
- Main themes
- Support for deployed personnel, Ukraine-Russia war, Danish military contributions, European security and freedom, NATO and alliances, veterans' welfare, PTSD and veteran support, Danish defense preparedness, peacekeeping missions, national pride and sacrifice
- Duration
- ~9 min
- Words
- 1,107
- Sentences
- 136
- Readability
- 74
- Grade
- 4.4
- Syntax
- 2.13
- Vocabulary
- 2.08
Translated from Danish
The broad sphere of national life a sentence belongs to. Every sentence has an Arena, so it is the denominator the other indices are read against.
Other136 sentences in 77 paragraphs
Your Majesties.
Dear deployed personnel.
Dear relatives.
This year we again hold Flag Day here in Denmark, while war rages in another European country not far from here.
The Russians continue to bomb more aggressively. The victims are counted in the thousands, and we see the destruction and pain every single day on our television screens.
Today is a day for you. Danish soldiers. Deployed personnel and your relatives.
But it is also a day we should use to mark our Danish, stubborn support for Ukraine's fight for freedom.
A fight
for
Ukraine -
against
Russia's bloody war of aggression.
A fight
for
Europe, our common values and the integrity and inviolability of borders - against the bizarre Russian dream of a new great Russian empire.
It is a fight for our security. And for our children's future.
"A life without freedom is not a life," President Zelenskyy has said. I agree.
And I believe that all of us here in this square feel the same. Otherwise, those of you standing before us would not have donned your uniforms with the Dannebrog on your shoulder.
You can proudly carry our flag. And I and we, who are here to honor you, are grateful. For your sacrifices and your will. And we are proud of you.
Because of your skill and because of the way you are ambassadors for our country and for our alliances. The EU, the UN, and NATO.
Denmark is doing everything we can to support Ukraine. Thank you for the broad support. As Danes. As a population and here in Christiansborg.
But a special thank you to you who have taught the pilots to fly our planes. You who have taught our friends to use drones and tanks. And you who have trained soldiers.
All of us involved in the Danish engagement in the war have seen the same.
A population willing to risk everything for freedom. Their lives, if it comes to that.
It is a courage and a steadfastness from the presidential office to the trenches.
And all of us. We cannot allow Putin to forcibly attempt to change the borders in Europe. Not in Ukraine. Not elsewhere.
The world has become more unstable, and the security political landscape has fundamentally changed. We must respond to this as a country and as NATO. And it starts and ends with our willingness to ensure that it is Ukraine that wins the war.
* * *
Danish support for Ukraine continues. Of course, it does. And at the same time, we must strengthen our own defense and societal preparedness.
So we truly take responsibility for our own security. And so we – as Danes – do everything we must to ensure that Europe and our alliances can defend themselves.
Just like you, who have gone to the Baltics to defend NATO's borders. And you, who have gone to the Balkans to maintain peace.
We have seen throughout our history that it does not help to turn a blind eye when injustice prevails.
We will therefore continue to go out and make a difference where it matters. Fight for Denmark. Fight for Europe. Fight for our freedom. As you deployed personnel have done. And continue to do.
* * *
In the past year, more than 2,000 have been deployed for Denmark.
From the Armed Forces. The police. The emergency services. And from other authorities.
In Kosovo to maintain peace between old enemies.
In the Mediterranean to protect the EU's external borders.
In Iraq to build the Iraqis' capacity to combat terrorism.
In the Red Sea to ensure the right to free navigation.
In Estonia and Latvia to defend NATO's eastern flank.
In the United Kingdom and here at home to train Ukrainian soldiers and maintain military support for a country that is now in its third year fighting for their freedom.
And indeed many other places in the world where Danish help is needed.
Dear Danish deployed personnel.
In a time when we experience division and war. You have worked for a more peaceful world. To protect the right to live safe and free lives.
You stand on the shoulders of many who have been deployed before.
And you have shown the way for those who will follow in your footsteps.
And you have demonstrated. That although we are a small country. We can make a big difference.
Thank you for your efforts.
Thank you for your courage.
We are all proud of you.
* * *
It is said that a soldier can leave the war. But that the war never leaves the soldier. And therefore also a few words to our veterans.
I know that most of you come home both wiser and more skilled. And you have earned the respect of others along the way. Often both from those you have helped and from those you have worked with.
But too many struggle with a heavy burden. Because of what you have seen. What you have been involved in. And because of the pain.
We must as a country constantly get better at taking care of you who take care of us.
Therefore, we will now again strengthen the efforts for our veterans.
We will reverse the burden of proof, so it becomes easier for you to have PTSD recognized as a work-related injury.
We will expand support for the most vulnerable veterans. And you who need support to return to a good everyday life in your own home. You should have it.
We will also take better care of the well-being of families.
For of course, you should receive the help you need.
And I promise. That just as we are here for you today. We will also be there for you tomorrow.
We owe you that.
* * *
Today we honor all of you who have been deployed for Denmark.
But just behind you stands a partner. A spouse. A mother. A father. A brother. A friend. A child. Or a little sister like myself.
Dear relatives.
All of you who have experienced sleepless nights. While thoughts were allowed to run wild.
I know that the distance has been great, and the burden even greater.
And you deserve, as always, our deepest recognition and thanks.
* * *
Dear everyone
Today we honor all of you who have been deployed for Denmark. But we also remember those who never made it home.
Those who sacrificed the most precious thing a person has.
Those who gave their lives for Denmark.
We honor you. We remember you. And we raise the Dannebrog for you.
My thoughts go to the bereaved.
The original Danish. The tags above are read on the English translation's sentences.
Deres Majestæter.
Kære udsendte.
Kære pårørende.
I år holder vi igen flagdag her i Danmark, mens krigen buldrer i et andet europæisk land ikke så langt her fra.
Russerne bomber stadig mere aggressivt. Ofrerene tælles i tusindtal, og ødelæggelserne og smerten ser vi hver eneste dag i vores fjernsyn.
I dag er en dag for jer. Danske soldater. Udsendte og jeres pårørende.
Men det er også en dag, vi skal bruge til at markere vores danske, stædige støtte til Ukraines frihedskamp.
En kamp
for
Ukraine -
imod
Ruslands blodige angrebskrig.
En kamp
for
Europa, vores fælles værdier og grænsernes beståen og ukrænkelighed -
imod
den bizarre russiske drøm om et nyt stort russisk imperium.
Det er en kamp for vores sikkerhed. Og for vores børns fremtid.
”Et liv uden frihed er ikke et liv” har præsident Zelenskyy sagt. Jeg er enig.
Og det tror jeg egentlig, at alle os her på pladsen er. Ellers var I, der står foran os, ikke trukket i uniform med Dannebrog på skulderen.
I kan stolt bære vores flag. Og jeg og vi, der er her for at hylde jer. Vi er taknemmelige. For jeres ofre og jeres vilje. Og vi er stolte af jer.
På grund af jeres dygtighed og på grund af den måde, I er ambassadører for vores land og for vores alliancer. EU, FN og NATO.
Danmark gør alt, hvad vi kan, for at støtte Ukraine. Tak for den brede opbakning. Som danskere. Som befolkning og herinde på Christiansborg.
Men en særlig tak til jer, der har lært piloterne at flyve vores fly. Jer, der har lært vores venner at bruge droner og kampvogne. Og jer, der har trænet soldater.
Alle os, der er involveret i det danske engagement i krigen, har set det samme.
En befolkning, der er villige til at risikere alt for friheden. Deres liv, om så det gælder.
Det er et mod og en standhaftighed lige fra præsidentkontoret til skyttegravene.
Og alle vi andre. Vi kan ikke tillade, at Putin med magt forsøger at ændre grænserne i Europa. Ikke i Ukraine. Ikke andre steder.
Verden er blevet mere urolig, og det sikkerhedspolitiske landskab er grundlæggende forandret. Det skal vi kunne svare på som land og som NATO. Og det starter og slutter med vores vilje til at sikre, at det er Ukraine, der vinder krigen.
* * *
Den danske støtte til Ukraine fortsætter. Selvfølgelig gør den det. Og samtidig med det skal vi styrke vores eget forsvar og samfundsberedskab.
Så vi for alvor tager ansvar for egen sikkerhed. Og så vi – som danskere – gør alt det, vi skal, for at Europa og vores alliancer kan forsvare sig selv.
Ligesom jer, der er taget til Baltikum for at forsvare NATO’s grænser. Og jer, der er taget til Balkan for at bevare freden.
Vi har set igennem vores historie, at det ikke nytter at vende det blinde øje til, når uretten hersker.
Vi vil derfor blive ved med at tage ud og gøre en forskel, hvor det gælder. Kæmpe for Danmark. Kæmpe for Europa. Kæmpe for vores frihed. Som I udsendte har gjort. Og stadig gør.
* * *
Det seneste år har mere end 2.000 været udsendt for Danmark.
Fra Forsvaret. Politiet. Beredskabet. Og for andre myndigheder.
I Kosovo for at bevare freden mellem gamle fjender.
I Middelhavet for at passe på EU’s ydre grænser.
I Irak for at opbygge irakernes evne til at bekæmpe terror.
I Det Røde Hav for at sikre retten til fri sejlads.
I Estland og Letland for at forsvare NATO’s østlige flanke.
I Storbritannien og herhjemme for at træne ukrainske soldater og opretholde den militære støtte til et land, der nu på tredje år kæmper for deres frihed.
Og i øvrigt mange andre steder i verden, hvor der er brug for dansk hjælp.
Kære danske udsendte.
I en tid, hvor vi oplever splittelse og krig. Har I arbejdet for en fredeligere verden. For at beskytte retten til at leve trygge og frie liv.
I står på skuldrene af de mange, der tidligere har været udsendt.
Og I har vist vejen for dem, der vil følge efter jer.
Og I har demonstreret. At nok er vi et lille land. Men vi kan gøre en stor forskel.
Tak for jeres indsats.
Tak for jeres mod.
Vi er alle sammen stolte af jer.
* * *
Man siger, at soldaten kan forlade krigen. Men at krigen aldrig forlader soldaten. Og derfor også et par ord til vores veteraner.
Jeg ved godt, at de fleste af jer kommer hjem både klogere og dygtigere. Og I har fået andre menneskers respekt på jeres vej. Ofte både fra dem I har hjulpet, og fra dem I har arbejdet sammen med.
Men for mange kæmper med en for tung bagage. På grund af det I har set. Det I har været involveret i. Og på grund af smerten.
Vi skal som land hele tiden blive bedre til at passe på jer, der passer på os.
Derfor vil vi nu igen styrke indsatsen over for vores veteraner.
Vi vil vende bevisbyrden om, så det bliver lettere for jer at få anerkendt PTSD som arbejdsskade.
Vi vil udvide støtten til de allermest udsatte veteraner. Og jer, der har brug for støtte for at vende tilbage til en god hverdag i eget hjem. I skal have det.
Vi vil også tage bedre hånd om familiernes trivsel.
For selvfølgelig skal I have den hjælp, I har brug for.
Og jeg vil love. At ligesom vi er her for jer i dag. Så vil vi også være der for jer i morgen.
Det skylder vi jer.
* * *
I dag hylder vi alle jer, der har været udsendt for Danmark.
Men lige bag jer, der står en kæreste. En ægtefælle. En mor. En far. En bror. En ven. Et barn. Eller en lillesøster som mig selv.
Kære pårørende.
Alle jer, der har prøvet at ligge søvnløse om natten. Mens tankerne fik lov til at leve deres eget liv.
Jeg ved godt, at afstanden har været stor, og byrden endnu større.
Og I fortjener som altid vores dybeste anerkendelse og tak.
* * *
Kære alle sammen
I dag hylder vi alle jer, der har været udsendt for Danmark. Men vi mindes også dem, der aldrig nåede hjem.
Dem, der ofrede, det dyrebareste, et menneske har.
Dem, der gav deres liv for Danmark.
Vi hylder jer. Vi mindes jer. Og vi hejser Dannebrog for jer.
Mine tanker går til de efterladte.