Prime Minister Mette Frederiksen's speech on the anniversary of Kristallnacht in Copenhagen on November 9, 2025.
Mette Frederiksen · Prime Minister of Denmark
- Context
- Frederiksen addressed a commemoration in Copenhagen on November 9, 2025, marking the 87th anniversary of Kristallnacht and condemning rising antisemitism in Denmark.
- Main themes
- Kristallnacht commemoration, antisemitism in Denmark, Holocaust remembrance, Jewish safety and belonging, historical responsibility, rise of hate speech and discrimination, collective memory, democracy and free society, youth engagement, never again pledge
- Duration
- ~4 min
- Words
- 504
- Sentences
- 70
- Readability
- 57
- Grade
- 6.4
- Syntax
- 1.96
- Vocabulary
- 2.12
Translated from Danish
The broad sphere of national life a sentence belongs to. Every sentence has an Arena, so it is the denominator the other indices are read against.
Other70 sentences in 52 paragraphs
Tonight, we often mark one of the most gruesome chapters in European history.
A night that got its name from the shards of glass from thousands of smashed windows.
A night where hatred ran free in the streets. Innocent people were killed. Even more were arrested and sent to concentration camps.
A night when Europe itself fell apart.
Tonight, we gather to remember the victims.
And to collectively mark that history must never – never! – repeat itself.
* * *
Kristallnacht was brutal. And what followed was worse.
Hatred was systematized. It became boundless. And it paved the way for one of the greatest crimes against humanity ever.
Only seven years passed from the time of Kristallnacht until 6 million Jews were killed.
From smear campaigns to persecution.
From shattered windows to systematic extermination.
While the vast majority remained passive. Silent. Allowed it to happen.
The philosopher Hannah Arendt once wrote:
“The sad truth is that the majority of evil is done by people who never make up their minds to be good or evil.”
We all have a responsibility.
A responsibility to never forget what the past has taught us.
A responsibility to speak out.
A responsibility that is not about ethnicity. Or religion.
A responsibility we have because we are human.
And tonight we uphold that responsibility here in the street.
* * *
This year marks 80 years since the end of World War II.
Our community here in Denmark is strong. Our democracy firmly anchored.
Yet antisemitism lives among us.
And what’s worse, it is on the rise.
Here in our small, free, lovely Denmark, there are people who no longer feel safe. Simply because they are Jews.
There is harassment. Hate speech. Vandalism.
And children who must go to school under police protection.
In these weeks, we see posters in the streets with messages that evoke memories of a time we thought was long gone.
Posters should create hope. A will for change. A political direction.
Posters should not spread hate. Posters should not create suspicion. Posters should not create insecurity.
I cannot express strongly enough how un-Danish that is.
For words are never just words.
Words create reality.
Words can divide us.
But they can also unite us.
So let me say this very, very clearly.
Dear Jews in Denmark.
For more than 400 years, you have been an inseparable part of our society.
You belong here. And you must forever be able to live in safety here.
* * *
I am glad that many youth organizations are with us today.
A new generation lights candles for the Jewish people in Denmark.
For everyone’s right to live in safety, freedom, and security.
That gives hope.
Dear everyone.
What happened back then can happen again.
No one can afford to leave history behind.
Only by understanding it can we vaccinate our future against it.
The fight for our free, open society. It never stops.
Tonight we say no. And we promise each other: Never again a Kristallnacht.
The original Danish. The tags above are read on the English translation's sentences.
I aften markerer vi et af de mest grusomme kapitler i Europas historie.
En nat, der fik sit navn efter glasskårene fra tusindvis af smadrede ruder.
En nat, hvor hadet løb frit i gaderne. Uskyldige mennesker blev dræbt. Endnu flere arresteret og sendt mod KZ-lejre.
En nat, hvor selve Europa gik i stykker.
I aften samles vi for at mindes ofrene.
Og for i fællesskab at markere, at historien aldrig – aldrig! – må gentage sig.
* * *
Krystalnatten var brutal. Og det, der fulgte efter, værre.
Hadet blev sat i system. Det blev grænseløst. Og det banede vejen for en af de største forbrydelser mod menneskeheden nogensinde.
Kun syv år gik der, fra krystalnatten fandt sted, til 6 millioner jøder var dræbt.
Fra smædekampagner blev til forfølgelse.
Fra smadrede ruder blev til systematisk udryddelse.
Mens det store flertal forholdt sig passivt. Tavst. Lod det ske.
Filosoffen Hannah Arendt skrev engang:
”Den triste sandhed er, at hovedparten af ondskab begås af mennesker, der ikke har taget stilling til, om de er gode eller onde.”
Vi har alle sammen et ansvar.
Et ansvar for aldrig at glemme, hvad fortiden har lært os.
Et ansvar for at sige fra.
Et ansvar, der ikke handler om etnicitet. Eller religion.
Et ansvar, vi har, fordi vi er mennesker.
Og i aften løfter vi det ansvar her i gaden.
* * *
I år er det 80 år siden, Anden Verdenskrig sluttede.
Vores fællesskab her i Danmark er stærkt. Vores demokrati solidt forankret.
Alligevel lever antisemitismen iblandt os.
Og hvad værre er. Den er på fremmarch.
Her i vores lille frie, dejlige Danmark er der mennesker, der ikke længere er trygge. Alene fordi de er jøder.
Der er chikane. Hadtale. Hærværk.
Og børn, der må gå i skole under politibeskyttelse.
I disse uger ser vi plakater i gadebilledet med budskaber, der vækker mindelser om en tid, vi troede, for længst var forbi.
Plakater skal skabe håb. Vilje til forandring. Politisk retning.
Plakater skal ikke sprede had. Plakater skal ikke skabe mistænkeliggørelse. Plakater skal ikke skabe utryghed.
Jeg kan ikke udtrykke stærkt nok, hvor udansk det er.
For ord er jo aldrig bare ord.
Ord skaber virkeligheden.
Ord kan splitte os.
Men de kan også samle os.
Så lad mig sige det meget, meget klart.
Kære jøder i Danmark.
I mere end 400 år har I været en uadskillelig del af vores samfund.
I hører hjemme her. Og I skal til al evighed kunne leve i tryghed her.
* * *
Jeg er glad for, at mange ungdomsorganisationer er med os i dag.
En ny generation tænder lys for det jødiske folk i Danmark.
For alles ret til at leve i tryghed, frihed og sikkerhed.
Det giver håb.
Kære alle sammen.
Det, der skete dengang. Kan ske igen.
Ingen kan tillade sig at lægge historien bag sig.
Kun ved at forstå den, kan vi vaccinere vores fremtid imod den.
Kampen for vores frie, åbne samfund. Den stopper aldrig.
I aften siger vi fra. Og vi lover hinanden: Aldrig igen en krystalnat.