Prime Minister Helle Thorning-Schmidt's speech on Flag Day, September 5, 2013, at the parade in the castle square in front of Christiansborg.
Helle Thorning-Schmidt · Prime Minister of Denmark
- Context
- Thorning-Schmidt addressed soldiers, veterans, and their families at the Flag Day parade in Christiansborg Castle Square on September 5, 2013.
- Main themes
- Tribute to veterans and deployed soldiers, recognition of sacrifice and casualties, support for wounded veterans, family and relatives of deployed personnel, Danish military missions abroad, community and solidarity among soldiers, mental and physical burdens of service, pride in Danish military contributions, fallen soldiers and memorials
- Duration
- ~10 min
- Words
- 1,230
- Sentences
- 115
- Readability
- 72
- Grade
- 5.8
- Syntax
- 2.44
- Vocabulary
- 2.04
Translated from Danish
The broad sphere of national life a sentence belongs to. Every sentence has an Arena, so it is the denominator the other indices are read against.
Other115 sentences in 58 paragraphs
Your Royal Highnesses.
Dear soldiers and deployed personnel, dear veterans, dear relatives.
On a Saturday in January, I visited Svanemøllen Barracks.
Here, I met a group of happy young people.
They were exactly as enthusiastic as young people usually are. They were in the middle of a good game of ball. And there were no holds barred in the tough tackles. They went at each other and were clearly having fun.
What was a bit special was that it was taking place on roller skates.
During the substitutions in the game, I spoke with several of the soldiers. Also about the serious fate they carry as wounded veterans.
They have brought home a heavy burden. And that is precisely why their energy and will to live, which they radiated, made a huge impression on me.
Reaching that point requires a tremendous effort from each individual. It also requires solidarity and community.
You, who are standing here in the square today. You have also brought something home from your mission – for better or for worse.
You have experienced hard things, harsh things. Harder and harsher than the rest of us can perhaps imagine.
The experiences you share create strong bonds. And they have surely changed you as well.
Most of you are returning home strengthened from the deployment you have been on. You come home with a backpack filled with experiences and knowledge to benefit yourselves, your families, and Denmark.
But some of you also carry difficult thoughts in your baggage. And others must bear the backpack with only one leg.
We at home must do everything we can to support you. We must listen and hear what you need. But you are the best at understanding and supporting each other.
Like the young men at Svanemøllen Barracks. And like you, who meet in veteran homes around the country. And you, who share experiences and knowledge with your comrades out at the barracks, naval stations, and air bases.
Therefore, my message to all of you standing here in the square today is:
You must hold on to the strong bonds you have formed. You must take care of each other.
Just as you did when you were deployed on dangerous missions.
Like the crew on Iver Huitfeldt – you have together secured ships against pirate attacks in the Gulf of Aden and rescued hostages from the grip of pirates.
And Task Force Fifteen in Afghanistan. It became your task to put a period on an extraordinary effort with Danish combat soldiers at the forefront. Now we must take care of what you have achieved.
And the transport plane that brought water, food, and other supplies to the troops in Mali. After many hours of flying, you arrived at remote places where airstrips were mostly uneven gravel runways.
I have visited some of you around the world.
I must say that space is tight on Iver Huitfeldt, but you squeeze together. And it can be felt that you have a close-knit community.
I have been in dusty Helmand, where our long-haired and long-bearded special forces train the Afghan special forces.
And in Camp Bastion, where our deployed personnel have begun to bring equipment and vehicles home.
Thank you for the last time to all of you.
I have returned home from my visits filled with pride and respect for what you do. For what you contribute under very difficult conditions.
The mission is tough. The price can be high.
Several of your comrades have paid with their lives. Their names are on the monument in Kastellet. 109 names.
This year, a new name was added.
A new family must live with a loss and a longing that neither I nor anyone else can find words for.
But you should know that you are in our thoughts.
Dear relatives – families, friends, and comrades – who are here today.
For you, the longing and worries may be even heavier than for your loved ones who are deployed. The deployed face a concrete danger. But it can be harder to live with the uncertainty and threat from a distance. When the doorbell rings, it can be with the message of the unbearable and incomprehensible.
Last year, I received an email from a twelve-year-old girl. She wrote, "I have a father who is a soldier, and his Christmas gift was to be sent to Afghanistan."
That is a tough Christmas gift for a family. And especially for the children.
I can understand that the girl was upset about that Christmas gift. But I also replied to her – as I will say to all of you children who have had to do without your father or mother: I am proud of your parents.
You children can be proud of your parents.
Dear soldiers and veterans. We gather today because we are proud of you. And you should never doubt that the Danes support your efforts.
For your missions matter. That message cannot be stated clearly enough.
It makes a difference when Danish specialists from the emergency services help to set up a refugee camp in Jordan for Syrian refugees. It makes a difference for fathers, mothers, children, and grandparents.
Ask the Syrian families what your efforts are worth.
Sure, it can be difficult. Sure, it can be heavy. There can be setbacks.
But you keep going. You keep going because it is important.
Ask the Afghan girl who has started school. Ask her sick brother who is receiving treatment at the health clinic.
Your efforts matter. And make no mistake: It is also important for us here at home. Peace and stability in the world are prerequisites for Denmark's security.
So that we here at home can live safely and securely.
Dear everyone – everyone here in the square today. Where there was once barrenness, and the spark of life was about to be extinguished, there you plant new hope in people's hearts. You replace despair with will and action.
Your efforts take root and grow.
You show us that it matters to fight for freedom, democracy, and respect for the individual. Values that are fundamental to us Danes. But which unfortunately do not have the same place everywhere in the world.
That is why Denmark must continue an active effort in the world.
We must support development. We must help create stable conditions. And we must, if necessary, ensure peace in areas where unrest and conflict are everyday occurrences.
Denmark is a small country. Therefore, we have an interest in working for international peace, security, and the rule of law – so that the strong cannot trample the weak. We know from experience that our security is maintained through international cooperation. We also know that cooperation entails obligations. Cooperation requires that we take responsibility.
Your daily efforts in the missions enable Denmark to take that responsibility – the responsibility for development towards peace and security.
Thank you for all that you have contributed. You have my deepest respect. Today, all of Denmark expresses its gratitude to each and every one of you.
Today we also show that we have humility for what you have done. Today is your day. I wish you a good Flag Day. Take good care of yourselves. Take good care of your families. Take good care of each other.
And thank you for helping to take care of Denmark.
The original Danish. The tags above are read on the English translation's sentences.
Deres kongelige højheder.
Kære soldater og udsendte, kære veteraner, kære pårørende.
En lørdag i januar besøgte jeg Svanemøllens Kaserne.
Her mødte jeg en flok glade unge mennesker.
De var præcis så entusiastiske, som unge plejer at være. De var midt i en god gang bold. Og der blev ikke lagt fingre imellem i de hårde taklinger. De gik til hinanden og havde det tydeligvist sjovt.
Det lidt specielle var så, at det foregik på rullebræt.
Under udskiftningerne i kampen talte jeg med flere af soldaterne. Også om den alvorlige skæbne, de bærer på, som sårede veteraner.
De har fået en tung bagage med hjem. Og netop derfor gjorde deres energi og livsvilje, som de udstrålede, et kæmpe indtryk på mig.
At nå dertil kræver en kraftanstrengelse for hver enkelt. Det kræver også sammenhold og fællesskab.
I, der står her på pladsen i dag. I har også noget med hjem fra jeres mission – på godt og på ondt.
I har oplevet hårde ting, barske ting. Hårdere og barskere, end vi andre måske kan forestille os.
De oplevelser, I deler, knytter stærke bånd. Og de har sikkert også ændret jer.
De allerfleste af jer kommer styrket hjem fra den udsendelse, I har været på. I kommer hjem med rygsækken fyldt med erfaringer og viden til gavn for jer selv, for jeres familie og for Danmark.
Men nogen af jer har også svære tanker med i bagagen. Og andre må bære rygsækken med kun ét ben.
Vi herhjemme skal gøre alt, hvad vi kan for at støtte jer. Vi skal lytte og høre, hvad I har brug for. Men I er selv de bedste til at forstå og til at støtte hinanden.
Som de unge mænd på Svanemøllens Kaserne. Og som jer, der mødes i veteranhjemmene rundt omkring i landet. Og jer, der deler oplevelser og erfaringer med kammeraterne ude på kasernerne, flådestationerne og flyvestationerne.
Derfor er mit budskab til alle jer, der står her på pladsen i dag:
I skal holde fast i de stærke bånd, I har knyttet. I skal passe på hinanden.
Ligesom I gjorde det, da I var udsendt på farlige missioner.
Som mandskabet på Iver Huitfeldt – I har sammen sikret skibe mod piratangreb i Aden-bugten og reddet gidsler ud af piraternes greb.
Og Hold Femten i Afghanistan. Det blev jeres opgave at sætte punktum for en enestående indsats med danske kampsoldater i forreste række. Nu skal vi passe på det, I har opnået.
Og transportflyet, der bragte vand, mad og andre forsyninger frem til tropperne i Mali. Efter mange timers flyvning kom I til afsides steder, hvor flyvepladser mest af alt var ujævne grusbaner.
Jeg har besøgt en del af jer rundt om i verden
Jeg må sige, at det er trangt med pladsen på Iver Huitfeldt, men I rykker sammen. Og det kan mærkes, at I har et tæt sammenhold.
Jeg har været i det støvede Helmand, hvor vores langhårede og langskæggede specialstyrker træner de afghanske specialstyrker.
Og i Camp Bastion, hvor vores udsendte er gået i gang med at tage materiel og køretøjer hjem.
Tak for sidst til jer alle sammen.
Jeg er taget hjem fra mine besøg fuld af stolthed over og respekt for det, I gør. For det, I yder under meget svære vilkår.
Missionen er barsk. Prisen kan være høj.
Flere af jeres kammerater har betalt med deres liv. Deres navne står på monumentet i Kastellet. 109 navne.
I år kom der et nyt navn til.
En ny familie må leve med et tab og et savn, som hverken jeg eller andre kan finde ord for.
Men I skal vide, at I er i vores tanker.
Kære pårørende – familier, venner og kammerater – som er med her i dag.
For jer er savnet og bekymringerne måske endnu tungere end for jeres nære, der er udsendt. De udsendte står over for en konkret fare. Men det kan være mere hårdt at leve med uvisheden og truslen på afstand. Når dørklokken kimer, kan det være med beskeden om det ubærlige og uforståelige.
Sidste år fik jeg en mail fra en pige på tolv år. Hun skrev ”Jeg har en far, der er soldat, og hans julegave var at blive sendt til Afghanistan.”
Det er en barsk julegave for en familie. Og især for børnene.
Jeg kan godt forstå, at pigen var ked af den julegave. Men jeg svarede hende også – som jeg vil sige til alle jer børn, der har måttet undvære jeres far eller mor: Jeg er stolt af jeres forældre.
I børn kan være stolte af jeres forældre.
Kære soldater og veteraner. Vi samles i dag, fordi vi er stolte af jer. Og I skal aldrig være i tvivl om, at danskerne bakker op om jeres indsats.
For jeres missioner nytter. Det budskab kan ikke siges tydeligt nok.
Det gør en forskel, når danske specialister fra beredskabet er med til at rejse en flygtningelejr i Jordan for syriske flygtninge. Det gør en forskel for fædre, mødre, børn og bedsteforældre.
Spørg de syriske familier, hvad jeres indsats er værd.
Vist kan det være svært. Vist kan det være tungt. Der kan være tilbageslag.
Men I bliver ved. I bliver ved, fordi det er vigtigt.
Spørg den afghanske pige, der er kommet i skole. Spørg hendes syge bror, der får behandling på sundhedsklinikken.
Jeres indsats nytter. Og tag ikke fejl: Den er også vigtig for os herhjemme. Fred og stabilitet i verden er forudsætningen for Danmarks sikkerhed.
For at vi herhjemme kan leve trygt og sikkert.
Kære alle sammen – alle her på pladsen i dag. Hvor der før var goldt, og livsgnisten ved at være udslukt, dér planter I nyt håb i menneskers hjerter. I erstatter modløshed med vilje og handlekraft.
Jeres indsats slår rod og vokser.
I viser os, at det nytter at kæmpe for frihed, demokrati og respekt for det enkelte menneske. Værdier, som er helt grundlæggende for os danskere. Men som desværre ikke har samme plads alle steder i verden.
Derfor skal Danmark fortsætte en aktiv indsats ude i verden.
Vi skal støtte udvikling. Vi skal hjælpe med at skabe stabile forhold. Og vi skal om nødvendigt sikre freden i områder, hvor uro og konflikt er hverdag.
Danmark er et lille land. Derfor har vi interesse i at arbejde for international fred, sikkerhed og retsorden – så den store ikke kan tryne den lille. Vi ved af erfaring, at vores sikkerhed opretholdes gennem internationalt samarbejde. Vi ved også, at samarbejde forpligter. Samarbejde kræver, at vi tager ansvar.
Jeres daglige indsats ude i missionerne gør Danmark i stand til at tage det ansvar – ansvaret for udvikling mod fred og sikkerhed.
Tak for alt, I har ydet. I har min dybeste respekt. I dag udtrykker hele Danmark sin taknemmelighed til hver og en af jer.
I dag viser vi også, at vi har ydmyghed overfor det, I har gjort. I dag er jeres dag. Jeg vil ønske jer en god flagdag. Pas godt på jer selv. Pas godt på jeres familier. Pas godt på hinanden.
Og tak fordi I hjælper med at passe på Danmark.