Prime Minister Lars Løkke Rasmussen's speech at the opening of the People's Meeting in Bornholm on June 14, 2018.
Lars Løkke Rasmussen · Prime Minister of Denmark
- Context
- Rasmussen addressed attendees at the opening of the 2018 Folkemøde (People's Meeting) on the Danish island of Bornholm on June 14, 2018.
- Main themes
- Democratic dialogue and conversation, Folkemøde festival, civic participation, optimism about democracy, Danish political culture, community and togetherness, courage to engage across differences, trust in institutions, fake news and media
- Duration
- ~10 min
- Words
- 1,209
- Sentences
- 135
- Readability
- 75
- Grade
- 4.7
- Syntax
- 2.29
- Vocabulary
- 2.22
Translated from Danish
The broad sphere of national life a sentence belongs to. Every sentence has an Arena, so it is the denominator the other indices are read against.
Other135 sentences in 70 paragraphs
THANK you, Bertel, for the song. And because you are Bertel – the soul of the Folkemøde.
THANK you to Winni and Michael. Because you put your whole soul into the Folkemøde.
THANK you to all of you who have come from all over the country to be here.
You have traveled by car. By bus. By plane. By ferry. And it may be that we officially open the Folkemøde here and now. But it actually begins on the journey over here. Already here, the shoulders drop, greetings are exchanged, hugs are given, and conversations flow.
THANK you to you, Bornholmers, who have once again opened your beautiful island to all of us.
I have a soft spot for Bornholm. You know that. I have mentioned it before. I inherited it from my mother, who was from Nexø.
For that reason, I am also pleased to see that things are going really well on Bornholm.
And I love the Bornholmers. You are wonderful people.
THANK you to the more than 1,000 organizations that are participating. More than ever before.
THANK you to all of you volunteers – you have never been so many. You have prepared the youth camp. You have set up food stalls. You are helping everywhere.
You have used your heads and hands for the rest of us. You deserve a round of applause!
That was a long list of thank-yous. But doesn’t it show very well what the Folkemøde is all about?
When Danes gather for some of the other major folk festivals – May 1st, Constitution Day – we tend to cluster with those we agree with.
But here at the Folkemøde, we also run into all the others. Those from the other parties. From the other associations. And from the other boxes that we usually put ourselves and each other into.
The Folkemøde is for all of us. That is precisely the point.
* * *
Over the next four days, we face some difficult choices. And I am not just talking about the choice between the Folkemøde and the World Cup in football.
Which also begins today. With an opening match between Russia and Saudi Arabia. Countries where I believe a Folkemøde would look very different.
I am also talking about the choices we each have to make here at the Folkemøde.
Should one participate in “Can the Church Save the Planet?” or “Become a Climate Expert in 5 Minutes”?
Should one listen to “Corydon’s Round Table Pedagogy” or “Get Locked in a Cell Van”?
There are really many interesting program items to choose from. I can warmly recommend the documentary “Hjerter Dame” – about Lizette Risgaard. It is a fantastic film.
But what is the common thread through it all?
It is – the good conversation!
And what nourishes it?
It is curiosity. Openness. An ability not just to talk – but to listen.
Here one could quote Grundtvig. Or Hal Koch. That would actually be appropriate. But I have done that so many times before.
I will take a new one. Here comes the quote:
“Put the water on for coffee now. We have much to talk about. If we have the courage to do so.”
That quote could actually serve as a slogan for the entire Folkemøde.
The woman behind the words is – Özlem Cekic.
She has a clear vision that if we only talk to those we agree with – then it is too easy.
We need to step outside our comfort zone and talk to those we disagree with.
That can be difficult. It requires courage.
But it is absolutely necessary that we have that courage if we are to become wiser and move forward.
And I will still bring Hal Koch into this:
Hal Koch said that democracy is conversation. He is right about that. And it also brings an obligation.
An obligation to take the step beyond monologue – and show the courage for conversation.
Not a pseudodebate, where everyone has already chosen a position. But a genuine discussion.
Where one listens to what others say. Perhaps even thinks about it.
That should be possible, since we are all equipped with only one mouth, but two ears.
Not so that we all pretend to agree. There is certainly much that I will never agree with Özlem about.
But the courageous conversation adds more nuances to the picture. And let us include all the nuances. Not just black and white, but all the colors and shades in between.
* * *
I am fundamentally an optimist. By nature. By heart. With my head.
I believe that many of us will find over the coming days that the world is better than we thought.
It can feel a bit like the Folkemøde makes us better people.
Perhaps some will even get the feeling that politicians can be better than their reputation.
Perhaps even that journalists can be too! I actually believe they can. The Danish press is fundamentally concerned with conveying important societal stories in a nuanced way.
Fake news does not have good conditions in Denmark. And the Folkemøde is in reality the opposite of fake news.
It is certainly a fact that the public debate is better than many might think.
I will raise the flag for the fact that trust in the institutions of democracy is among the highest in Europe. Satisfaction with the way democracy functions is the highest in the EU.
The Folkemøde is built on that trust. And contributes to it.
A declaration of love for the best in Denmark!
And in today’s world, we need to hold on to the best we have. Trust. Conversation. Community.
And we need a debate about Denmark in the world, where we shake off outdated notions.
I want a Denmark where we drop the feeling that we always know best. Are the best. Do not need insight from the outside.
That is, what can sometimes almost verge on megalomania. It does not suit us.
But the opposite – the inferiority complex – the thought that we are still too small to make a difference. Therefore, we should just hide. That does not suit us either.
We need to stand tall and tread the path. And especially in a time when some out in the world are stepping aside.
When others show deficits, we should show surpluses.
That is what the Folkemøde does.
We have learned from the Swedish Folkemøde. We have shaped it in our own way and in our own image. And now other countries want to learn from us. Nepal and South Korea – they also want a Folkemøde after the Danish model.
We can be proud of that.
And it shows very well the idea of taking something from the outside and making it your own.
We should not be enough in ourselves. We do not have enough in ourselves.
You can do something on Bornholm. We can do something in Denmark.
a small country, - and yet so far around the world is heard Danish song and chisel stroke.
That is how we will sing in just a moment with H.C. Andersen’s words – “In Denmark, I was born, there I have my home.”
Have a great Folkemøde, everyone!
The original Danish. The tags above are read on the English translation's sentences.
TAK til Bertel for sangen. Og fordi du er Bertel – folkemødets sjæl.
TAK til Winni og Michael. Fordi I lægger hele jeres sjæl i Folkemødet.
TAK til alle jer, der er kommet fra hele landet for at være med.
I er rejst med bil. Med bus. Med fly. Med færgen. Og det kan godt være, vi åbner folkemødet officielt her og nu. Men det begynder jo på turen herovre. Allerede her kommer skuldrene ned, der bliver hilst og givet knus og snakken går.
TAK til jer bornholmere, der igen har åbnet jeres smukke ø for os alle sammen.
Jeg har jo et blødt punkt for Bornholm. Det ved I. Det har jeg fortalt om før. Det har jeg arvet fra min mor, som var fra Nexø.
Også af den grund glæder jeg mig over, at det går rigtig godt på Bornholm.
Og jeg elsker bornholmerne. I er dejlige mennesker.
TAK til de mere end 1.000 organisationer, der deltager. Flere end nogensinde.
TAK til alle jer frivillige – aldrig har I været så mange. I har gjort ungdoms-campen parat. I har gjort madboder klar. I hjælper til alle vegne.
I har brugt jeres hoveder og hænder for os andre. I fortjener, at vi giver jer en hånd!
Det var en lang række af taksigelser. Men viser den ikke meget godt, hvad folkemødet er for en størrelse?
Når danskerne mødes til nogle af de andre store folkefester – 1. maj, grundlovsdag – stimler vi sammen med dem, vi er enige med.
Men her på folkemødet render vi også ind i alle de andre. Dem fra de andre partier. Fra de andre foreninger. Og fra de andre kasser, som vi plejer at putte os selv og hinanden ned i.
Folkemødet er for os alle sammen. Det er netop pointen.
* * *
Over de næste fire dage står vi over for nogle svære valg. Og her taler jeg ikke kun om valget mellem folkemøde og fodbold-VM.
Som jo også begynder i dag. Med en åbningskamp mellem Rusland og Saudi-Arabien. Lande, hvor jeg tror, et folkemøde ville se helt anderledes ud.
Jeg taler også om de valg, vi hver især skal træffe her på Folkemødet.
Skal man deltage i ”Kan kirken redde kloden?” eller ”Bliv klimaekspert på 5 minutter”?
Skal man høre ”Corydons rundkredspædagogik” eller ”Bliv låst inde i en cellevogn”?
Der er rigtig mange interessante programpunkter at vælge imellem. Jeg kan varmt anbefale dokumentarfilmen ”Hjerter Dame” – om Lizette Risgaard. Det er en fantastisk film.
Men hvad er den røde tråd gennem det hele?
Det er – den gode samtale!
Og hvad nærer den?
Det gør nysgerrighed. Åbenhed. En evne til ikke bare at tale – men lytte.
Her kunne man jo citere Grundtvig. Eller Hal Koch. Det ville egentlig være passende. Men det har jeg på den anden side gjort så tit.
Jeg tager en ny. Her kommer citatet:
”Sæt nu vand over til kaffen. Vi har meget at snakke om. Hvis vi har mod til det.”
Dét citat kunne sådan set være et slogan for hele folkemødet.
Kvinden bag ordene er – Özlem Cekic.
Hun har et klart blik for, at hvis vi kun taler med dem, vi er enige med – så er det for letkøbt.
Vi er nødt til at bevæge os uden for vores comfort zone og tale med dem, vi er uenige med.
Det kan være svært. Det kræver mod.
Men det er helt nødvendigt, at vi har det mod, hvis vi skal blive klogere og komme videre.
Og så tager jeg alligevel Hal Koch med:
Hal Koch sagde, at demokrati er samtale. Det har han ret i. Og det giver også en forpligtelse.
En forpligtelse til at tage skridtet ud over enetalen – og udvise modet til samtalen.
Ikke en pseudodebat, hvor alle på forhånd har valgt et standpunkt. Men en ægte diskussion.
Hvor man hører efter, hvad andre siger. Måske endda tænker efter.
Det burde være muligt, da vi alle er udstyret med kun en mund, men hele to ører.
Ikke for at vi alle skal foregive at være enige. Der er helt sikker meget, jeg aldrig nogen sinde bliver enig med Özlem om.
Men den modige samtale giver flere nuancer i billedet. Og lad os da få alle nuancerne med. Ikke kun sort og hvid, men alle farver og nuancer midt imellem.
* * *
Jeg er grundlæggende optimist. Af natur. Af hjertet. Med hovedet.
Jeg tror, at mange af os de kommende dage vil finde ud af, at verden er bedre, end vi troede.
Det kan føles lidt, som om Folkemødet gør os til bedre mennesker.
Måske får nogen ligefrem den følelse, at politikere kan være bedre end rygtet.
Måske endda, at journalister også kan være det! Det mener jeg faktisk, de er. Den danske presse er grundlæggende optaget af at formidle vigtige samfundshistorier nuanceret.
Fake news har ikke gode vilkår i Danmark. Og Folkemødet er i virkeligheden det modsatte af fake news.
Det er i hvert fald et faktum, at den folkelige debat er bedre, end mange måske går rundt og tror.
Jeg vil hejse flaget for det faktum, at tilliden til demokratiets institutioner er i Danmark blandt de højeste i Europa. Tilfredsheden med den måde, demokratiet fungerer på, er den højeste i EU.
Folkemødet bygger på den tillid. Og bidrager til den.
En kærlighedserklæring til det bedste i Danmark!
Og i verden af i dag har vi brug for at holde fast i det bedste, vi har. Tilliden. Samtalen. Fællesskabet.
Og vi har brug for en debat om Danmark i verden, hvor vi ryster forældede forestillinger af os.
Jeg ønsker et Danmark, hvor vi dropper følelsen af, at vi altid selv ved bedst. Er bedst. Ikke behøver indsigt udefra.
Altså det, der nogle gange næsten kan tendere til storhedsvanvid. Det klæder os ikke.
Men det omvendte – mindreværdskomplekset – tanken om, at vi alligevel nok er for små til at gøre en forskel. Derfor bare skal putte os. Det klæder os heller ikke.
Vi skal ranke ryggen og træde stien. Og specielt i en tid, hvor nogen ude i verden træder ved siden af.
Når andre viser underskud, skal vi vise overskud.
Det gør Folkemødet.
Vi har lært af det svenske folkemøde. Vi har formet det på vores egen måde og i vores eget billede. Og nu vil andre lande lære af os. Nepal og Sydkorea – de vil også have et folkemøde efter dansk forbillede.
Det kan vi godt være stolte af.
Og det viser meget godt det med at tage noget udefra og gøre det til sit eget.
Vi skal ikke have nok i os selv. Vi har ikke nok i os selv.
I kan noget på Bornholm. Vi kan noget i Danmark.
et lille land, - og dog så vidt om jorden
end høres danskens sang og mejselslag.
Sådan skal vi synge lige om lidt med H.C. Andersens ord – ”I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme.”
Godt folkemøde til os alle sammen!