The Prime Minister's speech at Mindelunden on May 4, 2015 – the 70th anniversary of Denmark's liberation.
Helle Thorning-Schmidt · Prime Minister of Denmark
- Context
- Thorning-Schmidt addressed a commemoration at Mindelunden on May 4, 2015, marking the 70th anniversary of Denmark's liberation from Nazi occupation.
- Main themes
- Danish liberation anniversary, resistance fighters, sacrifice and heroism, freedom and democracy, collective memory, wartime solidarity, allied cooperation, Kim Malthe-Bruun, Jewish rescue, Danish military engagement, generational responsibility, gratitude to veterans
- Duration
- ~5 min
- Words
- 597
- Sentences
- 68
- Readability
- 74
- Grade
- 5.1
- Syntax
- 2.21
- Vocabulary
- 2.25
Translated from Danish
The broad sphere of national life a sentence belongs to. Every sentence has an Arena, so it is the denominator the other indices are read against.
Other68 sentences in 32 paragraphs
Your Majesty. Your Royal Highness. Dear everyone.
On April 6, 1945, just a month before liberation, a young man wrote a letter that began with these words:
"Dear mother.
Today, I, along with Jørgen, Niels, and Ludvig, have been brought before a court-martial. We have been sentenced to death."
The young man who wrote those unbearable words to his mother was Kim Malthe-Bruun. At only 21 years old, he became a powerful symbol of the ultimate consequence of the resistance struggle. And after the war, he was reburied here in Mindelunden.
Kim continued writing to his mother:
"I am just a small thing, and my person will soon be forgotten, but the idea, the life, the inspiration that filled me will live on."
Those words transcend time and strike us in the heart. And it is not only the idea that lives on. We also remember the person. We remember you.
I am deeply moved to stand here today. In front of men and women who fought for Denmark's freedom.
You are our last witnesses. You knew that the price for yourselves would be heavy. But you placed the common good above all. You made a choice. You acted.
You sabotaged the railways. You collected the weapons that the Royal Air Force dropped over the Jutland heath. You sailed Danish ships under the British flag. You helped Jewish compatriots to safety in Sweden.
And in the last months of the war, the white buses brought prisoners out of Theresienstadt and Neuengamme. It was an enormous achievement that saved thousands of lives.
Also present this evening are relatives. Sisters, brothers, and spouses who lived with fear and worry. Children whose parents were marked by harsh years. And those who are left with grief.
We owe you all our thanks. You fought for us until Denmark was free.
Seventy years ago, the blackout curtains were torn down. Families lit candles in their windows. Adults and children flooded into the streets. The Dannebrog flew high.
But tonight we must also remember that for the people of Bornholm, unfortunately, it took longer. Days of bombardments. Months of uncertainty.
You, who fought back then, have taught us that we cannot take our freedom for granted.
Each generation must find the strength to face its threats. Every person faces their choices.
Unity and determination brought Denmark through five dark years.
The fight against injustice and tyranny cannot be fought alone. On May 4, 1945, Denmark stood together with our allies. We have done so ever since.
Danish soldiers are on dangerous missions. Denmark is making an active effort in the world. We ignite hope for freedom in people who live in unfreedom. We can do this because Danish men and women make a choice and act.
Our allies can count on Denmark. And we can count on them.
Dear guests.
Today we celebrate the liberation of Denmark.
We will not forget the men and women who fought for freedom and liberty
– some of them are present here today. And we will not forget the sacrifices our Allies made to free Denmark and Europe.
For this we will remain deeply grateful.
Dear freedom fighters.
With Kim Malthe-Bruun's words, the idea, the life, the inspiration that filled you will live on in us.
You did what you knew was right. With a faith and a will that the rest of us can only strive for.
This evening we honor you, "who have suffered and struggled until it became spring and Denmark was free."
Thank you for your heroism. Denmark is eternally grateful to you.
The original Danish. The tags above are read on the English translation's sentences.
Deres majestæt. Deres kongelige højhed. Kære alle sammen.
Den 6. april 1945, kun en måned inden befrielsen, skrev en ung mand et brev, som han indledte med disse ord:
”Kære mor.
Jeg er sammen med Jørgen, Niels og Ludvig i dag blevet stillet for en krigsret. Vi blev dømt til døden.”
Den unge mand, der skrev de ubærlige ord til sin mor, var Kim Malthe-Bruun. Kun 21 år gammel blev han et stærkt symbol på modstandskampens yderste konsekvens. Og efter krigen blev han genbegravet her i Mindelunden.
Kim skrev videre til sin mor:
”Jeg er kun en lille ting, og min person vil meget snart være glemt, men den idé, det liv, den inspiration, som fyldte mig, vil leve videre.”
De ord går gennem tiden og rammer os i hjertet. Og det er ikke kun idéen, der lever. Vi husker også mennesket. Vi husker jer.
Jeg er dybt bevæget ved at stå her i dag. Foran mænd og kvinder, der kæmpede for Danmarks frihed.
I er vores sidste vidner. I vidste, at prisen for jer selv blev tung. Men I satte det fælles højere. I traf et valg. I handlede.
I saboterede jernbanerne. I indsamlede de våben, som Royal Air Force kastede ned over den jyske hede. I sejlede danske skibe under britisk flag. I hjalp jødiske landsmænd i sikkerhed i Sverige.
Og i krigens sidste måneder hentede de hvide busser fanger ud af Theresienstadt og Neuengamme. Det var en enorm bedrift, der reddede tusindvis af menneskeliv.
Til stede i aften er også pårørende. Søstre, brødre og ægtefæller, der levede med frygt og bekymring. Børn, hvis forældre var mærket af barske år. Og dem, der sidder tilbage med savn.
Vi skylder jer alle tak. I kæmpede for os, til Danmark blev frit.
For 70 år siden blev mørklægningsgardinerne revet ned. Familier satte lys i vinduerne. Voksne og børn strømmede ud på gaderne. Dannebrog gik til tops.
Men i aften skal vi også huske, at der for befolkningen på Bornholm desværre gik længere tid. Dage med bombardementer. Måneder med usikkerhed.
I, der kæmpede dengang, har lært os, at vi ikke kan tage vores frihed for givet.
Hver generation må finde styrken til at møde sine trusler. Hvert menneske står over for sine valg.
Sammenhold og beslutsomhed bragte Danmark gennem fem mørke år.
Kampen mod uret og tyranni kan ingen kæmpe alene. Den 4. maj 1945 stod Danmark sammen med vores allierede. Det har vi gjort lige siden.
Danske soldater er på farlige missioner. Danmark yder en aktiv indsats i verden. Vi tænder håb om frihed hos mennesker, der lever i ufrihed. Det kan vi gøre, fordi danske mænd og kvinder træffer et valg og handler.
Vores allierede kan regne med Danmark. Og vi kan regne med dem.
Dear guests.
Today we celebrate the liberation of Denmark.
We will not forget the men and women who fought for freedom and liberty
– some of them are present here today. And we will not forget the sacrifices our Allies made to free Denmark and Europe.
For this we will remain deeply grateful.
Kære frihedskæmpere.
Med Kim Malthe-Bruuns ord vil den idé, det liv, den inspiration, der fyldte jer, leve videre i os.
I gjorde det, I vidste, var rigtigt. Med en tro og en vilje, vi andre kun kan stræbe efter.
I aften hylder vi jer, ”der har lidt og stridt, til det blev forår og Danmark frit.”
Tak for jeres heltemod. Danmark er jer evigt taknemmeligt.