The Prime Minister's speech at the open debate meeting in the Parliament Hall on Ukraine on March 19, 2024.
Mette Frederiksen · Prime Minister of Denmark
- Context
- Frederiksen addressed an open parliamentary debate in the Danish Folketing on March 19, 2024, outlining Denmark's military and civilian support for Ukraine.
- Main themes
- Danish support for Ukraine, Ukrainian resilience and courage, military aid, civilian reconstruction, Russia-Ukraine war, Mykolaiv partnership, European security, hope and freedom, humanitarian assistance
- Duration
- ~14 min
- Words
- 1,694
- Sentences
- 198
- Readability
- 67
- Grade
- 5.5
- Syntax
- 2.21
- Vocabulary
- 2.16
Translated from Danish
The broad sphere of national life a sentence belongs to. Every sentence has an Arena, so it is the denominator the other indices are read against.
Other198 sentences in 128 paragraphs
Dear Mr. Ambassador. It is a great pleasure to welcome you to the Danish Parliament today.
Dear everyone.
Let me begin by expressing immense respect. And gratitude.
It goes to you Ukrainians.
Russia's war affects the whole world. But there is only one people fighting on the battlefield.
And that is you.
Putin thought that he and Russia could take Kyiv in an afternoon.
That did not succeed.
Because you fought back.
And you hold on.
Young men fighting for their lives out of love for their homeland, out of love for freedom.
Brave firefighters and paramedics, who day and night rescue civilians from the rubble of collapsed buildings.
Doctors and nurses who comfort, treat, relieve, and help.
I myself visited a military hospital where the staff had moved into the hospital because they were working and operating 24/7.
And then, of course, a civilian population. That has to go through so infinitely much.
A father. A brother. An uncle. A son. At the front.
Unbearable.
We admire your ability to turn fear into strength.
To fight against injustice.
As the 64-year-old Ukrainian mother and grandmother, Lyudmyla Katkova, said when she was interviewed by a Danish newspaper. And I quote:
"When I heard the dreaded word 'war' at five in the morning on February 24, 2022, I felt no fatigue. No fear. But a great desire to help.
I did what I am good at. And started preparing food in a college kitchen to feed the soldiers who were hungry at the front."
End quote.
And she continued with that.
Imagine. For a period, Lyudmyla herself drove to the front in her car. In a bulletproof vest. Because, of course, the soldiers needed food.
What willpower. And what strength.
She is a symbol of the impressive power that Ukrainians possess. And which I believe the whole world has been both surprised and impressed by.
Lyudmyla expresses it this way:
"I know that no power can break us."
May she be right. And let it be our task to ensure that she is right.
And may the little boy and little girl born on February 24, 2022. Together with all the children who were also born exactly that day and afterwards. Have a bright future with their loved ones.
That can only happen in a free and democratic country.
That is the goal of the Ukrainians' struggle. That is the goal of our struggle. And that is why Denmark supports Ukraine.
"How can Denmark best support Ukraine?"
That is the question you (the Presidium of the Folketing, ed.) are asking today.
And thank you for asking that question. Because it is what concerns us all.
* * *
Let me begin my answer with an experience I had in Ukraine.
I am in Mykolaiv. It is, as many of you know, Denmark's partner city. I am there with Lars Løkke and Jakob Ellemann.
There we meet a Ukrainian woman. She tells us that the Russians, at the beginning of the war, cut off the water supply to Mykolaiv. And that is how the Russians operate. Destroy as much as possible, as quickly as possible.
This is nothing less than a catastrophe for the city's citizens. Because without water, one is eventually forced to flee.
And then this woman stands there looking at us and thanks us for the help we have given so resolutely.
For it is Denmark that has installed the water supplies. The pumps come from Grundfos. Others have made the technology work.
It may sound like little, but it is so infinitely much. Because it means that many families could stay in their homes.
They did not become refugees that spring. They could stay. They could continue to be Ukrainians. And they could begin to rebuild their city. Continue their lives.
This small example tells everything about what we in Denmark can do to make a difference.
We can help maintain a daily life. Even when war destroys everything. Show that there is support. And that there is hope.
* * *
That is why I think it is important that Denmark has taken on the task of rebuilding Mykolaiv.
That was what President Zelenskyy urged us to do when he spoke right here in the Folketing.
We are in the process of renovating damaged buildings.
Building shelters in schools.
Putting up boards where the windows are broken.
And we have also helped create small bright spots.
When a bike trip was organized in Mykolaiv last year, Denmark was involved.
500 people showed up on a September day.
From families with small children on tricycles. To, as in all other countries, middle-aged men in Lycra. And then the mayor on a mountain bike.
Of course, it is not the bike trip that determines the war. But it determines something else. It determines whether people can continue to find hope and light in something that is so difficult.
And that is why the civilian aspect is strong in the Danish effort.
But one does not win a war only with words. One wins it only if one also has the will to put action behind one's words.
That is why military support is the most important.
If Ukraine is to be Ukraine. And if Europe's borders are not to be changed by force. Then there is only one way forward. And that is to give the Ukrainians what they need to win this war.
Denmark has recently made a security pledge to support Ukraine. We were the first country outside the G7 to do so.
With that, we say that we are there for as long as it takes.
Not least with our fighter jets.
We are working closely with Ukraine, closely with the Dutch, and closely with the Americans and the British to be able to donate the first planes by summer. We are working to have them in the air before summer.
Ammunition is what counts the most on the battlefield right now.
That is why I am glad that we, together with the Netherlands and the Czech Republic, are working to deliver the necessary ammunition. And not least to procure artillery ammunition from third countries, so that it gets to the battlefield now.
We are working in the EU to find additional funding to strengthen the European defense industry. So we can produce more. And faster.
Just over 65 billion kroner has Denmark so far allocated for military support.
It is fantastic to see that the Danes stand just as firmly in our support for Ukraine as we did two years ago.
No wavering.
No shaking hands.
We are just here.
And in that way, we have learned from our history and show who we are when it is required.
I think we can all allow ourselves to be proud of that.
* * *
One does not have control over which challenges one's time presents. But one has control over how one acts.
And Denmark has acted.
Therefore, my next thanks today go to the Folketing. To all the parties in the Folketing. And all elected politicians.
It has been a wholehearted effort for Ukraine.
Thank you for a great commitment.
The Foreign Policy Committee has been to Ukraine on two occasions, most recently in Mykolaiv.
The European Committee visited Kyiv less than a month ago. Accompanied by party leaders and others.
That Danish parliamentarians and ministers visit Ukraine is a strong act of solidarity.
Thank you very much for that to all the parties in the Folketing.
* * *
"When the war broke out, it was as if my worst nightmare became reality."
That is how a young Ukrainian woman has expressed it.
And I believe that she speaks on behalf of all Ukrainians.
Russia has attacked a free, democratic European country.
I am far from certain that Russia will stop in Ukraine.
They are significantly rearming. They now have a real war economy. They destabilize wherever they can. On social media. Via the Balkans. Into Africa. In Syria.
Europe is in a very serious security political situation. The most difficult since the end of the Cold War.
This is especially true for our eastern allies, who face a Russia that could threaten the Baltic states within a few years. Where Putin will amass more soldiers along the border with Finland. Where political opponents are killed. Where elections are far from democratic.
It is in this light that the government presented yet another plan for a significant strengthening of our defense just last week.
* * *
With these proposals, we will increase investments in Danish defense and security by an additional 36 billion. And more than 4.4 billion for Ukraine.
That is a total of 40.5 billion kroner.
We could choose to spend the money on something else.
But the fundamental question we must ask ourselves every single day is: What would it be worth if Ukraine, and thus Europe, loses the war?
If we cannot defend ourselves and our allies?
* * *
August 21, 2023, is a day I believe I will never forget.
Right out here on the steps stood Volodymyr Zelenskyy.
And the whole area was filled with Ukrainians and Danes.
With Ukrainian flags in their hands. And tears down their cheeks.
I know that Zelenskyy felt the strong support of the Danes.
He felt our sympathy, our warmth, and our unity.
And he knows that our support will not end.
And that is because it goes even further.
It is concrete.
It reaches its destination.
And it works.
Humanitarian aid.
Civil reconstruction.
Money.
Weapons.
Fighter jets.
Ammunition.
And above all this is the Danes' collective insistence that we will not stop until Ukraine has won.
And to now answer the question you are asking today. This is how we best help Ukraine.
To continue fighting. To hold on to daily life.
And to give the hope that is crucial when one has been fighting in the trenches for more than two years.
In short, this is how the Danes best support Ukraine.
And I hope that this is the answer to today's question.
Thank you for the word.
And good debate.
The original Danish. The tags above are read on the English translation's sentences.
Dear Mr. Ambassador. It is a great pleasure to welcome you to the Danish Parliament today.
Kære allesammen.
Lad mig begynde med at udtrykke en kæmpe respekt. Og taknemmelighed.
Den går til jer ukrainere.
Ruslands krig påvirker hele verden. Men der er kun ét folk, der kæmper på slagmarken.
Og det er jer.
Putin troede, at han og Rusland kunne indtage Kyiv på en eftermiddag.
Det lykkedes ikke.
Fordi I slog tilbage.
Og I holder ved.
Unge mænd, der kæmper med livet som indsats af kærlighed til deres fædreland, Af kærlighed til friheden.
Modige brandmænd og ambulancefolk, der dag og nat redder civile ud af murbrokkerne fra sammenstyrtede huse.
Læger og sygeplejersker, der trøster, behandler, lindrer og hjælper.
Jeg besøgte selv et militærhospital, hvor personalet var flyttet ind på hospitalet fordi de arbejdede og opererede 24/7.
Og så selvfølgelig en civilbefolkning. Som må gå så uendeligt meget igennem.
En far. En bror. En onkel. En søn. Ved fronten.
Ubærligt.
Vi beundrer jeres evne til at vende frygten til styrke.
Til kamp mod uretten.
Som den 64-årige ukrainske mor og mormor, Lyudmyla Katkova sagde, da hun blev interviewet til en dansk avis. Og jeg citerer:
’Da jeg hører det frygtede ord ’krig’ klokken fem om morgenen den 24. februar 2022, mærkede jeg ingen træthed. Ingen frygt. Men et stort ønske om at hjælpe.
Jeg gjorde det, jeg er god til. Og begyndte at tilberede mad i et kollegiekøkken for at brødføde soldaterne, der var sultne ved fronten’.
Citat slut.
Og det fortsatte hun med.
Tænk. I en periode kørte Lyudmyla selv til fronten i sin bil. I skudsikker vest. For selvfølgelig skulle soldaterne have mad.
Hvilken vilje. Og hvilken styrke.
Hun er et billede på den imponerende kraft, som ukrainerne besidder. Og som jeg tror, hele verden er blevet både overrasket og imponeret af.
Lyudmyla udtrykker det sådan her:
’Jeg ved, at ingen magt kan knække os’.
Må hun få ret. Og lad det være vores opgave at sikre, at hun får ret.
Og må den lille dreng og en lille pige, der blev født den 24. februar 2022. Sammen med alle de børn, der også blev født præcis den dag og derefter. Få en lys fremtid sammen med deres kære.
Det kan man kun i et frit og demokratisk land.
Det er målet for ukrainernes kamp. Det er målet for vores kamp. Og det er derfor, at Danmark støtter Ukraine.
’Hvordan støtter Danmark bedst Ukraine?’
Det er det spørgsmål, I (Folketingets præsidium, red.) stiller i dag.
Og tak for at stille dét spørgsmål. Fordi det er det, der optager os alle sammen.
* * *
Lad mig indlede mit svar med en oplevelse, jeg selv har haft i Ukraine.
Jeg er i Mykolaiv. Det er, som mange af jer ved, Danmarks partnerby. Jeg er der sammen med Lars Løkke og Jakob Ellemann.
Dér møder vi en ukrainsk kvinde. Hun fortæller, at russerne ved krigens begyndelse har kappet vandforsyningen til Mykolaiv. Og det er den måde russerne arbejder på. Ødelægge mest muligt, hurtigst muligt.
Det her er jo ikke mindre end en katastrofe for byens borgere. Fordi uden vand bliver man på et tidspunkt tvunget til at flygte.
Og så står den her kvinde og kigger på os og takker os for den hjælp, vi har givet så resolut.
For det er Danmark, der har installeret vandforsyningerne. Pumperne kommer fra Grundfos. Andre har fået teknikken til at fungere.
Det kan lyde af lidt, men det er så uendeligt meget. For det betyder, at rigtig mange familier kunne blive i deres hjem.
De blev ikke flygtninge det forår. De kunne blive. De kunne blive ved med at være ukrainere. Og de kunne begynde at genopbygge deres by. Fortsætte deres liv.
Det her lille eksempel fortæller alt om, hvad vi i Danmark kan gøre af forskel.
Vi kan være med til at opretholde en hverdag. Selv når krigen ødelægger alt. Vise at der er støtte. Og at der er håb.
* * *
Derfor synes jeg, at det vigtigt, at Danmark har påtaget sig opgaven med at genopbygge Mykolaiv.
Det var dét, præsident Zelenskyy opfordrede os til, da han talte lige præcis her i Folketinget.
Vi er i gang med at renovere ødelagte bygninger.
Bygge beskyttelsesrum i skoler.
Sætte plader i dér, hvor ruderne er knuste.
Og vi har også hjulpet med at skabe de små lyspunkter.
Da der sidste år blev arrangeret en cykeludflugt i Mykolaiv, var Danmark med.
500 mennesker dukkede op en septemberdag.
Fra børnefamilier med de mindste på trehjulede cykler. Til, som i alle andre lande, midaldrende mænd i Lycra. Og så borgmesteren på en mountainbike.
Det er selvfølgelig ikke den cykeludflugt, der afgør krigen. Men den afgør noget andet. Den afgør, om mennesker kan blive ved med at finde håb og lys i noget, der er så svært.
Og derfor står det civile spor stærkt i den danske indsats.
Men man ikke vinder krigen kun med ord. Man vinder den kun, hvis man også har viljen til at sætte handling bag sine ord.
Derfor er den militære støtte det allervigtigste.
Hvis Ukraine skal være Ukraine. Og hvis Europas grænser ikke skal kunne ændres med magt. Så er der kun en vej frem. Og det er at give ukrainerne dét, de har behov for, for at kunne vinde den her krig.
Danmark har for nyligt givet et sikkerhedstilsagn om at støtte Ukraine Vi var det første land udenfor G7 til at gøre det.
Med det siger vi, at vi er der så længe, som det kræves.
Ikke mindst med vores kampfly.
Vi arbejder tæt sammen med Ukraine, tæt sammen med hollænderne og tæt sammen med amerikanerne og englænderne om at kunne donere de første fly til sommer. Vi arbejder på, at de er på vingerne inden sommer.
Ammunition er det, der tæller allermest på slagmarken lige nu.
Derfor er jeg glad for, at vi sammen med Holland og Tjekkiet arbejder på at få leveret den nødvendige ammunition. Og ikke mindst få opkøbt artilleriammunition fra tredjelande, så det kommer ind til slagmarken nu.
Vi arbejder i EU på at finde yderligere finansiering til at styrke den europæiske forsvarsindustri. Så vi kan producere mere. Og hurtigere.
Godt 65 milliarder kroner har Danmark indtil videre afsat til militær støtte.
Det er fantastisk at se, at danskerne står ligeså knivskarpt i vores opbakning til Ukraine, som vi gjorde for to år siden.
Ingen vaklen.
Ingen rysten på hænderne.
Vi står her bare.
Og på den måde har vi lært af vores historie og viser, hvem vi er, når det kræves.
Det synes jeg, at vi alle sammen kan tillade os at være stolte over.
* * *
Man er ikke selv herre over, hvilke udfordringer ens tid byder på. Men man er herre over, hvordan man handler.
Og Danmark har handlet.
Derfor går min næste tak i dag til Folketinget. Til alle Folketingets partier. Og alle folkevalgte politikere.
Det har været en helhjertet indsats for Ukraine.
Tak for et stort engagement.
Udenrigspolitiske Nævn har været i Ukraine ad to omgange, senest i Mykolaiv.
Europaudvalget besøgte for under en måned siden Kyiv. Ledsaget af partiledere og andre.
At danske parlamentarikere og ministre besøger Ukraine er en stærk solidaritetshandling.
Tusind tak for det til alle Folketingets partier.
* * *
’Da krigen brød ud, var det som om, mit værste mareridt blev til virkelighed’.
Sådan har en ung ukrainsk kvinde udtrykt det.
Og jeg tror, at hun taler på alle ukraineres vegne.
Rusland har angrebet et frit, demokratisk europæisk land.
Jeg er langt fra sikker på, at Rusland stopper i Ukraine.
De opruster markant. De har nu en egentlig krigsøkonomi. De destabiliserer hvor de kan. På sociale medier. Via Balkan. Ind i Afrika. I Syrien.
Europa står i en meget alvorlig sikkerhedspolitisk situation. Den sværeste siden afslutningen på den kolde krig.
Det gælder særligt vores østlige allierede, som står foran et Rusland, der inden for få år kan true de baltiske lande. Hvor Putin vil opmarchere flere soldater langs grænsen til Finland. Hvor politiske modstandere bliver dræbt. Hvor valg langt fra er demokratiske.
Det er i det lys, man skal se, at regeringen så sent som i sidste uge præsenterede endnu en plan for en markant styrkelse af vores forsvar.
* * *
Med de her forslag vil vi øge investeringerne i dansk forsvar og sikkerhed med yderligere 36 milliarder. Og mere end 4,4 milliarder til Ukraine.
Det er i alt 40,5 milliarder kroner.
Vi kunne vælge at bruge pengene på noget andet.
Men det grundlæggende spørgsmål, vi skal stille os selv hver eneste dag, det er: Hvad ville det være værd, hvis Ukraine, og dermed Europa, taber krigen?
Hvis vi ikke kan forsvare os selv og vores allierede?
* * *
Den 21. august 2023 er en dag, jeg tror, jeg aldrig nogensinde vil komme til at glemme.
Lige herude på trappen, der stod Volodymyr Zelenskyy.
Og hele området var fyldt med ukrainere og danskere.
Med ukrainske flag i hænderne. Og tårer ned ad kinderne.
Jeg ved, at Zelenskyy mærkede danskernes stærke støtte.
Han mærkede vores sympati, vores varme og vores sammenhold.
Og han ved, at vores støtte ikke kommer til at slutte.
Og det er fordi, at den går endnu længere.
Den er konkret.
Den når frem.
Og den virker.
Humanitær hjælp.
Civil genopbygning.
Penge.
Våben.
Kampfly.
Ammunition.
Og over alt det her er der danskernes fælles insisteren på, at vi ikke helmer før Ukraine har vundet.
Og for nu at svare på dét spørgsmål, I stiller i dag. Det er sådan, vi hjælper Ukraine bedst.
Til at kæmpe videre. Til at holde fast i hverdagen.
Og til at give det håb. Som er altafgørende, når man nu på mere end to år kæmper ude i skyttegrave.
Det er kort fortalt sådan, danskerne bedst støtter Ukraine.
Og jeg håber, at det er svaret på dagens spørgsmål.
Tak for ordet.
Og god debat.