Prime Minister Mette Frederiksen's speech at the 3F Congress in Aalborg on September 26, 2019.
Mette Frederiksen · Prime Minister of Denmark
- Context
- Frederiksen addressed the 3F trade union Congress in Aalborg on September 26, 2019, outlining her new government's priorities on welfare, early retirement, and social justice.
- Main themes
- Early retirement for worn-down workers, social justice and solidarity, welfare state strengthening, trade union partnership, labor market policy, inequality and life expectancy, new Social Democratic government agenda, green future
- Duration
- ~11 min
- Words
- 1,273
- Sentences
- 161
- Readability
- 66
- Grade
- 5.8
- Syntax
- 2.11
- Vocabulary
- 1.96
Translated from Danish
The broad sphere of national life a sentence belongs to. Every sentence has an Arena, so it is the denominator the other indices are read against.
Other161 sentences in 93 paragraphs
Dear Congress.
Denmark has a new government.
A government that will set a new direction.
More justice. More solidarity. A greener future.
We are on our way.
I am incredibly happy to be with you today. Where Denmark's largest trade unions are gathered here in Aalborg. I feel at home.
And you are just as good at clapping as when the Social Democrats hold congress in Aalborg.
3F represents more than 270,000 members. From all of Denmark's important sectors. Industry. Construction. Transport. Cleaning. And much, much more.
Without 3F's members, Denmark would come to a standstill.
And this is not a call for a strike. But an acknowledgment of each and every one of you. Each and every one of your members. Of your significance.
For the economy.
But also more broadly.
For the public debate. For democracy.
For Denmark. For the Danes.
And for a very special Dane who is close to my heart.
Where do you think Arne is organized?
You know very well.
Arne is a 3F member.
It was you in 3F who raised the important question. About a new right to early retirement for those who are worn down.
Do you remember the interview?
That interview that Fagbladet 3F did with Per, with me – and with Kristian Thulesen Dahl?
And do you remember the significance it had?
The bourgeois government wanted to raise the retirement age even more. We stopped that plan.
We did it together.
A new collaboration in Danish politics – between the Social Democrats and the Danish People's Party. We got that started.
We managed that together.
And we created a completely new political agenda. About the right to early retirement for those worn down who have done their part in the labor market.
We set that agenda together.
Yes, out in the workplaces, it was not a new agenda. There, you knew well that there was a big problem.
If the Social Democrats and 3F stand together, we can achieve infinitely much. Now we must again show what we can do.
I am happy for the applause when I arrived today. I hope you will also applaud in three years.
The difficult part of politics is not coming up with ideas. The difficult part is putting them into practice.
Now we have the opportunity to show that the connection also works the other way: Politics can change Denmark.
I was allowed to choose the song – Denmark for the People.
"Room for us all at the table of society." That is, in a few poignant words, what politics is about.
History has moved forward, so more and more have found a place in the community. It has not happened by itself. But because you have fought. We have fought.
But history can also go backward.
Anker introduced early retirement. Now it is de facto being abolished.
Let me just take Arne again.
In 1980, he had his first day at work as a brewery worker. That was 39 years ago.
It has been many years of heavy lifting and hard work. It takes a toll.
If it weren't for the early retirement reform, Arne could have gone on early retirement in half a year.
Now he has to wait almost three years.
That shows what it is about.
Many people – many of your members – have to get up every morning. And go to work every day. With pain.
Back pain. Bad knees. Worn shoulders.
Now this should not be the story of a Denmark where everything is wrong. We have one of the best labor markets. A social safety net. Unemployment is low. Most people are doing well.
But we must never forget those for whom things are not going well.
I am proud to represent a movement that has not changed Denmark through revolution. But through agreement after agreement. Law after law. Over generations.
But there are still injustices.
An unskilled worker lives several years shorter than an academic. Such is the injustice in our society.
And I understand well if some 3F members experience it as yet another injustice. When the welfare state they have paid into – that you have paid into – their entire working lives. Is not there when they need it.
Those who have worked hard for many years deserve a dignified retirement.
There is much that surprises me in Danish politics – right now many are doing everything they can to prevent it from being implemented.
I will do everything I can to implement a right to early retirement for those worn down who have done their part in the labor market.
It will not be easy. It will be difficult.
And the most important thing for me is that we find the right model. A model that holds. I will also involve you in that work.
* * *
We must lay the building blocks for a stronger welfare society.
In Denmark, we come together to tackle the big tasks. Public schools. Hospitals. Elderly care. Kindergartens.
Denmark is also a country where the broadest shoulders bear the heaviest burdens. Where inequality is not too great.
We have trust in other people. Solidarity with one another.
That is the foundation of the country we have created – one of the richest and safest in the world.
But does solidarity, justice, and trust still stand as strong?
No.
The differences have grown larger. Inequality has increased.
The scandals in taxes. Money laundering in the banks.
When you ask Danes: Do you think your children will have a better future than you? Many are in doubt.
We must strengthen trust and solidarity.
It will take time. But politics can make a difference. And we are on our way.
Economic responsibility is not the same as labor supply.
We must pursue an economic policy where we invest in people.
The first step is that today we have announced that we will abolish the reallocation contribution for education.
For we should not be cutting back on our young people. They are the future.
And we should not be cutting back on adult and further education for all those who perhaps did not receive much education when they – and you – were young. Therefore, we will of course also abolish the reallocation contribution for AMU centers and VUCs.
The first step is to stop the cuts. The next steps will be to rebuild education, schools, and courses.
* * *
We must also rebuild – on the climate. On the green.
Yesterday I returned from the UN summit in New York. Here I brought the Danish government's ambition: 70 percent reduction by 2030.
You are already on your way.
There is a straight line from the work you are part of in Denmark's green production jobs. To the immense respect Denmark enjoys in the world.
Danish workers and Danish companies deserve a government that is as ambitious as you.
* * *
As we move forward, we must do it together.
"Room for us all at the table of society."
We have not built Denmark on inequality or greed.
We have built our country on the opposite.
Trust. Community. Solidarity.
I want to thank you, Per, for the good cooperation.
And I want to say to all of you:
I know that some of you in the next 3-4 years will think it is going too slowly. But as long as it is a matter of time, we will reach the right place together.
I still need your engagement.
Thank you for allowing me to stop by on your last day of congress. Thank you for the word!
The original Danish. The tags above are read on the English translation's sentences.
Kære kongres.
Danmark har fået en ny regering.
En regering, som vil sætte en ny retning.
Mere retfærdighed. Mere solidaritet. En grønnere fremtid.
Vi er i gang.
Jeg er helt utroligt glad for at være med hos jer i dag. Hvor Danmarks største fagforbund er samlet her i Aalborg. Jeg føler mig hjemme.
Og I er lige så gode til at klappe, som når Socialdemokratiet holder kongres i Aalborg.
3F repræsenterer mere end 270.000 medlemmer. Fra alle Danmarks vigtige brancher. Industri. Byggeri. Transport. Rengøring. Og meget, meget mere.
Uden 3F’s medlemmer ville Danmark gå i stå.
Og det er ikke en opfordring til strejke. Men en anerkendelse af hver eneste af jer. Hvert eneste af jeres medlemmer. Af jeres betydning.
For samfundsøkonomien.
Men også bredere.
For samfundsdebatten. For demokratiet.
For Danmark. For danskerne.
Og for en helt særlig dansker, som står mit hjerte nær.
Hvor tror I, at Arne er organiseret?
Det ved I selvfølgelig godt.
Arne er 3F’er.
Det var jer i 3F. Der rejste det vigtige spørgsmål. Om en ny ret til tidlig pension for dem, der er slidt ned.
Kan I huske interviewet?
Det interview, Fagbladet 3F lavede med Per, med mig – og med Kristian Thulesen Dahl?
Og kan I huske, hvilken betydning det fik?
Den borgerlige regering ville hæve pensionsalderen endnu mere. Den plan fik vi stoppet.
Det gjorde vi sammen.
Et nyt samarbejde i dansk politik – mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Det fik vi startet.
Det klarede vi sammen.
Og vi skabte en helt ny politisk dagsorden. Om ret til tidlig pension for nedslidte, som har ydet deres tørn på arbejdsmarkedet.
Den dagsorden satte vi sammen.
Ja, ude på arbejdspladserne var det ikke en ny dagsorden. Dér vidste I godt, at der var et stort problem.
Hvis Socialdemokratiet og 3F står sammen, kan vi uendeligt meget. Nu skal vi igen vise, hvad vi kan.
Jeg er glad for klapsalverne, da jeg kom i dag. Jeg håber, I også vil klappe om tre år.
Det svære i politik er ikke at få ideerne. Det svære er at føre dem ud i livet.
Nu har vi muligheden for at vise. At sammenhængen også gælder den anden vej: Politik kan forandre Danmark.
Jeg fik lov at vælge sangen – Danmark for folket.
”Plads for os alle ved samfundets bord”. Det er med få, rammende ord, hvad politik handler om.
Historien er gået fremad, så flere og flere har fået plads i fællesskabet. Det er ikke sket af sig selv. Men fordi I har kæmpet. Vi har kæmpet.
Men historien kan også gå tilbage.
Anker indførte efterlønnen. Nu er den de facto ved at blive afskaffet.
Lad mig bare tage Arne igen.
I 1980 havde han sin første arbejdsdag som bryggeriarbejder. Det er 39 år siden.
Det er blevet til mange år med tunge løft og hårdt arbejde. Det slider.
Hvis ikke det var for efterlønsreformen, kunne Arne være gået på efterløn om et halvt år.
Nu skal han vente næsten tre år.
Det viser, hvad det handler om.
Mange mennesker – mange af jeres medlemmer – må stå op hver morgen. Og gå på arbejde hver dag. Med smerter.
Hold i ryggen. Dårligt knæ. Slidte skuldre.
Nu skal det ikke være historien om et Danmark, hvor alt er galt. Vi har et af de bedste arbejdsmarkeder. Socialt sikkerhedsnet. Ledigheden er lav. Det går godt for de fleste.
Men det må aldrig få os til at glemme dem, det ikke går godt for.
Jeg er stolt over at repræsentere en bevægelse, der ikke ved revolution. Men overenskomst for overenskomst. Lov for lov. Har flyttet Danmark gennem generationer.
Men der er stadig uretfærdigheder.
En ufaglært lever flere år kortere end en akademiker. Så uretfærdigt er vores samfund.
Og jeg forstår godt, hvis nogle 3F’erne oplever det som endnu en uretfærdighed. Når det velfærdssamfund, som de har betalt til – som I har betalt til – hele arbejdslivet. Ikke er der, når I har brug for det.
De, der har slidt gennem mange år, fortjener en værdig tilbagetrækning.
Der er meget, der overrasker mig i dansk politik – lige nu gør mange alt, hvad de kan, for at det ikke skal blive gennemført.
Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at gennemføre en ret til tidlig pension for nedslidte, som har ydet deres tørn på arbejdsmarkedet.
Det bliver ikke nemt. Det bliver svært.
Og det vigtigste for mig er, at vi finder den rigtige model. En model, der holder. Jeg vil også inddrage jer i det arbejde.
* * *
Vi skal lægge byggestenene til et stærkere velfærdssamfund.
I Danmark går vi sammen om de store opgaver. Folkeskoler. Sygehuse. Ældrepleje. Børnehaver.
Danmark er også et land, hvor de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder. Hvor uligheden ikke er for stor.
Vi har tillid til andre mennesker. Solidaritet med hinanden.
Det er fundamentet under det land, vi har skabt – et af de rigeste og tryggeste i verden.
Men står solidariteten, retfærdigheden og tilliden stadig lige stærkt?
Nej.
Forskellene er blevet større. Uligheden steget.
Skandalerne i skat. Hvidvask i bankerne.
Når man spørger danskerne: Tror I, at jeres børn får en bedre fremtid end jer selv? Så er mange i tvivl.
Vi skal styrke tilliden og solidariteten.
Det vil tage tid. Men politik kan gøre en forskel. Og vi er i gang.
Økonomisk ansvarlighed er ikke det samme som arbejdsudbud.
Vi skal føre en økonomisk politik, hvor vi investerer i mennesker.
Første skridt er, at vi i dag har meldt ud, at vi vil afskaffe omprioriteringsbidraget på uddannelserne.
For vi skal da ikke spare på vores unge. De er fremtiden.
Og vi skal da heller ikke spare på voksen- og efteruddannelse til alle dem, der måske ikke fik så meget uddannelse, da de – og I – var unge. Derfor afskaffer vi selvfølgelig også omprioriteringsbidraget på AMU-centre og VUC’er.
Første skridt er at stoppe nedskæringerne. De næste skridt bliver at bygge uddannelser, skoler og kurser op igen.
* * *
Vi skal også bygge op igen – på klimaet. På det grønne.
I går kom jeg hjem fra FN-topmødet i New York. Her havde jeg den danske regerings ambition med: 70 procent reduktion i 2030.
I er allerede i gang.
Der går en lige linje fra det arbejde, I er en del af på Danmarks grønne produktionsarbejdspladser. Til den kæmpe respekt, Danmark nyder ude i verden.
Danske lønmodtagere og danske virksomheder fortjener en regering, der er lige så ambitiøs som jer.
* * *
Når vi bevæger os fremad, skal vi gøre det sammen.
”Plads for os alle ved samfundets bord.”
Vi har ikke bygget Danmark på ulighed eller grådighed.
Vi har bygget vores land på det modsatte.
Tillid. Fællesskab. Solidaritet.
Jeg vil sige tak til dig, Per, for det gode samarbejde.
Og jeg vil sige til jer alle sammen:
Jeg ved, at nogle af jer de næste 3-4 år vil synes, det går for langsomt. Men så længe, det er et spørgsmål om tid, så når vi det rigtige sted hen i fælleskab.
Jeg har stadig brug for jeres engagement.
Tak, fordi jeg måtte komme forbi på jeres sidste kongresdag. Tak for ordet!