The Prime Minister's speech at the memorial ceremony in Mindelunden on August 29, 2013 – the 70th anniversary of August 29, 1943.
Helle Thorning-Schmidt · Prime Minister of Denmark
- Context
- Thorning-Schmidt addressed a memorial ceremony at Mindelunden on August 29, 2013, marking the 70th anniversary of Denmark's decisive break with Nazi occupying forces in 1943.
- Main themes
- Danish resistance and freedom fighters, 70th anniversary of August 29 1943, German occupation of Denmark, sacrifice and courage, democracy and self-determination, national memory and commemoration, naval officers and sabotage, liberation and hope, international solidarity, Mindelunden memorial
- Duration
- ~5 min
- Words
- 639
- Sentences
- 62
- Readability
- 66
- Grade
- 6.6
- Syntax
- 2.19
- Vocabulary
- 2.27
Translated from Danish
The broad sphere of national life a sentence belongs to. Every sentence has an Arena, so it is the denominator the other indices are read against.
Other62 sentences in 43 paragraphs
Your Majesty, dear freedom fighters, esteemed guests.
On April 9, 1940, darkness descended over Denmark.
Denmark was occupied.
In a world engulfed by the flames of war, our nation was threatened in its existence. Our freedom as a people was challenged.
A struggle for our future began.
Heavy, difficult, and responsible choices were made. The stakes were high. The pitfalls were many. The sacrifices were great.
But we stood together. We fought for Denmark. We protected Denmark.
Today we mark the 70th anniversary of the final break with the occupying power.
We mark the entrance into a decisive phase in Denmark's struggle for freedom.
The events in the world during the spring and summer of 1943 fueled the Danish population's belief in an end to the war.
Strikes and civil unrest broke out in several cities across the country.
The population showed that despite three years of tyranny and oppression, the thought of freedom was unbound and strong. The roots of democracy could not be torn up.
And today, 70 years ago, came the break with the occupying power.
The government resigned. Danish naval officers sank our fleet so that it would not fall into German hands. And the Danish freedom fighters escalated their sabotage.
Every single freedom fighter made a brave and selfless choice.
They knew that their efforts were dangerous. They knew that it could cost them their lives.
And yet they chose to defy the injustice.
The response of the occupying power was more brutality and more senseless violence. And on August 29, a day that casts long shadows in many families.
But as the day drew to a close, no one could doubt that the torch of freedom shone as brightly as ever in Denmark.
The world saw that we then, as now, take a stand in the fight for the right to self-determination.
That we then, as now, know that when all other paths have ended without result, it is a duty for the world's free countries to do what we can to stem the forces of unrest and tyranny.
Denmark is a country you can count on.
Today we remember those of our countrymen who gave their lives for freedom and democracy.
We honor the brave efforts of our countrymen in the struggle for freedom, the brave naval officers, and the elected representatives who made the decision that the time had come to stop cooperating with the occupying power.
The years of occupation and the liberation in 1945 are before my time and that of many other living Danes.
But I am deeply moved to stand here in Mindelunden.
When I look out over the graves and down at the Memorial Wall, I am filled with a fundamental humility about what was at stake for Denmark.
Freedom, security, and democracy.
197 brave Danes were killed here in Ryvangen. Executed by the occupying power.
197 heroes.
They were strong in their belief that their efforts mattered. That their decisions were right.
Their lives were too short.
But they live in our hearts. They are the strongest threads in the fabric of our shared history.
And that is why we are gathered here today.
To remember. To learn. To commemorate.
Honourable guests from Canada, France, Germany, Norway, Poland, Russia, the United Kingdom, and the United States of America,
Thank you for joining us here today. We are here to remember and honour the remarkable effort of the members of the Danish Resistance during the occupation from 1940-1945. We are honoured that you will share this day with us today.
Dear freedom fighters,
Your efforts command my deepest respect.
You fought for us. We owe you great thanks.
And we owe great thanks to those of your comrades who gave their lives for our freedom.
A humble nation is eternally grateful.
May their memory be honored.
The original Danish. The tags above are read on the English translation's sentences.
Deres Majestæt, kære frihedskæmpere, ærede gæster.
Den 9. april 1940 sænkede mørket sig over Danmark.
Danmark blev besat.
I en verden indhyllet af krigens flammer, blev vores nation truet på sin eksistens. Vores frihed som folk blev udfordret.
En kamp for vores fremtid begyndte.
Tunge, svære og ansvarlige valg blev truffet. Skærene var mange. Faldgruberne flere. Ofrene store.
Men vi holdt sammen. Vi kæmpede for Danmark. Vi beskyttede Danmark.
I dag markerer vi 70 året for det endelige brud med besættelsesmagten.
Vi markerer indgangen til en afgørende fase i Danmarks frihedskamp.
Begivenhederne ude i verden i foråret og sommeren 1943 nærede den danske befolknings tro på en afslutning af krigen.
Der udbrød strejker og gadeuroligheder i flere byer landet over.
Befolkningen viste, at trods tre års tyranni og overmagt, var tanken om frihed ubunden og stærk. Folkestyrets rødder kunne ikke rives op.
Og i dag for 70 år siden kom bruddet med besættelsesmagten.
Regeringen trådte tilbage. Danske søofficerer sænkede vores flåde, så den ikke faldt i tyske hænder. Og de danske frihedskæmpere optrappede deres sabotage.
Hver eneste frihedskæmper traf et modigt og uselvisk valg.
De vidste, at deres indsats var farlig. De vidste, at den kunne koste dem livet.
Og de valgte alligevel at byde uretten trods.
Besættelsesmagtens modsvar var mere brutalitet og mere afstumpet vold. Og den 29. august, det er en dag, som kaster lange skygger i mange familier.
Men da dagen gik på hæld kunne ingen være i tvivl om, at frihedens fakkel lyste så stærkt som nogensinde i Danmark.
Verden så, at vi dengang som nu tager stilling i kampen for retten til selvbestemmelse.
At vi dengang som nu ved, at når alle andre veje er gået til ende uden resultat, så er det en pligt for verdens frie lande, at vi gør hvad vi kan for at dæmme op for ufredens og tyranniets kræfter.
Danmark er et land, man kan regne med.
I dag mindes vi de af vores landsmænd, der gav deres liv for frihed og demokrati.
Vi ærer vores landsmænds modige indsats i frihedskampen, de modige søofficerer og de folkevalgte, der traf beslutningen om at tiden var til at stoppe samarbejdet med besættelsesmagten.
Besættelsesårene og befrielsen i 1945 ligger før min og mange andre nulevende danskeres tid.
Men jeg bliver dybt bevæget af at stå her i Mindelunden.
Når jeg kigger ud over gravene og ned på Mindemuren fyldes jeg med en grundlæggende ydmyghed over hvad, der var på spil for Danmark.
Frihed, tryghed og demokrati.
197 modige danskere blev dræbt her i Ryvangen. Henrettet af besættelsesmagten.
197 helte.
De var stærke i troen på, at deres indsats nyttede. At deres beslutninger var rigtige.
Deres liv blev for kort.
Men de lever i vores hjerter. De er de stærkeste tråde i det stof, som vores fælles historie er vævet af.
Og derfor er vi samlet her i dag.
For at huske. For at lære. For at mindes.
Honourable guests from Canada, France, Germany, Norway, Poland, Russia, United Kingdom and United States of America,
Thank you, for joining us here today. We are here to remember and honour the remarkable effort of the members of the Danish Resistance during the occupation from 1940-1945. We are honoured that you will share this day with us today.
Kære frihedskæmpere,
Jeres indsats aftvinger min dybeste respekt.
I kæmpede for os. Vi skylder jer stor tak.
Og vi skylder stor tak til de af jeres kammerater, der gav deres liv for vores frihed.
En ydmyg nation er evigt taknemmelig.
Æret være deres minde.