Prime Minister Lars Løkke Rasmussen's speech at the memorial service for the terrorist attack in Sri Lanka on April 24, 2019.
Lars Løkke Rasmussen · Prime Minister of Denmark
- Context
- Rasmussen addressed a memorial service in Denmark on April 24, 2019, honoring victims of the Sri Lanka Easter Sunday terrorist attacks, including three Danish children.
- Main themes
- Sri Lanka Easter terrorist attacks, solidarity and unity, Danish victims, condolences and grief, countering extremism and fear, freedom and democracy, love over hatred, interfaith solidarity, resilience against terror
- Duration
- ~6 min
- Words
- 675
- Sentences
- 86
- Readability
- 69
- Grade
- 5.5
- Syntax
- 2.17
- Vocabulary
- 2.14
Translated from Danish
The broad sphere of national life a sentence belongs to. Every sentence has an Arena, so it is the denominator the other indices are read against.
Other86 sentences in 41 paragraphs
Last Sunday, the joy of Easter was turned into horror.
Sri Lanka was struck by a series of brutal terrorist attacks. In cities. Against churches. At hotels. Where people had gathered for the Easter holiday, for Easter peace.
More than 300 have lost their lives. Many more are injured. Completely innocent people. Men and women, old and young, and children from all parts of the world.
Among the deceased are three Danish children.
Three siblings – on holiday with their parents. And with their lives ahead of them.
It is unbearable. It puts life itself into perspective.
I have no words and cannot find words for what the family must be going through now. The worst nightmare one can imagine. You have my deepest sympathy.
My thoughts also go to the Sri Lankan people. And to all Sri Lankans in Denmark.
Yesterday, a mass burial was held for around 100 victims at St. Sebastian's Church, where the worst of the attacks took place.
Coffin upon coffin upon coffin. Families in grief and despair.
Her Majesty the Queen and I have, on behalf of Denmark, sent our sympathy and condolences to the President and Prime Minister of Sri Lanka.
And I would like to take this opportunity to express my condolences and sympathy to Sri Lanka's consul here in Denmark.
The attacks strike us all with horror.
And we ask ourselves: What do the terrorists want to achieve?
The answer is as simple as it is frightening. The answer is fear.
Because fear breeds anger. Anger breeds hatred. Hatred breeds darkness.
They want confrontation. And with that goal, they dig trenches. Between people, faith communities, and population groups.
They want distrust, conflict, division – and they want it at any cost. That is why they will strike us where it hurts the most. Trying to force us all into their dark world.
What should we do?
We must stand firm. We must stick together. We must light candles. Both literally and metaphorically.
Stand firm on the values that unite people across nationalities. Across ethnicities and religions. And across political positions.
We must insist on freedom and democracy. On human rights and joy of life. On being who we are. Living as we do. As free people.
We must hold on to everyday life, holidays, and optimism. Take care of ourselves and each other and not let ourselves be frightened. Live life – and experience the world.
We must call the terrorists' attacks what they are. A vile attempt to throw a splinter in our eyes.
We must stop their evil intentions before they become reality. Hold the perpetrators accountable in the open square of democracy.
And we must show that extremism, violence, and division will be met with warmth, courage, and solidarity. But also firmness.
We must do this, whether evil attacks a mosque in Christchurch or a church in Colombo.
The divide is not between the Christian cross, the Jewish star, or the Muslim crescent. Or other faith communities of the world.
The divide is between those who hate and those who love.
Never – shall hatred prevail.
Never shall provocation succeed.
Never shall our unity – across our differences – wither.
Never, never, never.
That is why we stand here. Once again.
Shoulder to shoulder. Hand in hand. Person to person.
Once again, the Danish youth parties have organized a memorial ceremony. The last was in 2015 after the attacks in Paris. Thank you for that. And thank you to all of you who have come here this evening.
Once again, we light candles and hold torchlight processions all over Denmark. In honor of the victims and in defense of hope. Thank you to everyone who is participating.
Once again, we show that love and solidarity are stronger than evil and destruction.
For division and darkness must not win. We will win.
Terror is built on hatred. But in the midst of sorrow, all of you who are here this evening confirm that the greatest of all is love.
Thank you for your attention.
The original Danish. The tags above are read on the English translation's sentences.
I søndags blev påskeglæden vendt til rædsel.
Sri Lanka blev ramt af en række bestialske terrorangreb. I byer. Mod kirker. På hoteller. Hvor mennesker var samlet til påskeferie, til påskefred.
Mere end 300 har mistet livet. Mange flere er sårede. Helt uskyldige mennesker. Mænd og kvinder, gamle og unge og børn fra alle dele af verden.
Blandt de omkomne er tre danske børn.
Tre søskende – på ferie med deres forældre. Og med livet foran sig.
Det er ubærligt. Sætter selve livet i perspektiv.
Jeg har ikke ord for og kan ikke finde ord for, hvad familien må gennemgå nu. Det værste mareridt, man kan forestille sig. I har min dybeste medfølelse.
Mine tanker går også til den srilankanske befolkning. Og til alle srilankanere i Danmark.
I går blev der holdt massebegravelse af omkring 100 dræbte i Skt. Sebastian Kirken, hvor det værste af angrebene fandt sted.
Kiste på kiste på kiste. Familier i sorg og fortvivlelse.
Hendes Majestæt Dronningen og jeg selv har på Danmarks vegne sendt vores sympati og medfølelse til Sri Lankas præsident og premierminister.
Og jeg vil gerne benytte lejligheden her til at udtrykke min medfølelse og sympati overfor Sri Lankas konsul her i Danmark.
Angrebene rammer os alle med forfærdelse.
Og vi spørger os selv: Hvad er det terroristerne vil opnå?
Svaret er lige så enkelt, som det er skræmmende. Svaret er frygt.
Fordi frygt avler vrede. Vrede avler had. Had avler mørke.
De ønsker konfrontationen. Og med det mål graver de grøfter. Mellem mennesker, trossamfund og befolkningsgrupper.
De ønsker mistroen, konflikten, splittelsen – og de ønsker den, for enhver pris. Derfor vil de ramme os, hvor det gør allermest ondt. Forsøge at tvinge os alle sammen ind i deres mørke verden.
Hvad skal vi gøre?
Vi skal stå fast. Vi skal holde sammen. Vi skal tænde lys. Både helt bogstaveligt og i overført forstand.
Stå fast på de værdier, som forener mennesker på tværs af nationaliteter. På tværs af etnicitet og religioner. Og på tværs af politisk ståsted.
Vi skal insistere på friheden og demokratiet. På menneskerettigheder og livsglæde. På at være dem, vi er. Leve, som vi gør. Som frie mennesker.
Vi skal holde fast i hverdagen, ferierne og optimismen. Passe på os selv og hinanden og ikke lade os skræmme. Leve livet – og opleve verden.
Vi skal kalde terroristernes angreb for det, det er. Et usselt forsøg på at kaste en troldsplint i vore øjne.
Vi skal stoppe deres onde hensigter, inden de bliver til virkelighed. Stille gerningsmændene til ansvar på demokratiets åbne plads.
Og vi skal vise, at ekstremisme, vold og splittelse bliver besvaret med hjertevarme, livsmod og sammenhold. Men også fasthed.
Det skal vi gøre, uanset om ondskaben angriber en moske i Christchurch eller en kirke i Colombo.
Skellet går ikke mellem det kristne kors, den jødiske stjerne eller den muslimske halvmåne. Eller andre af verdens trossamfund.
Skellet går mellem dem, der hader og dem, som elsker.
Aldrig – skal hadet sejre.
Aldrig skal provokationen lykkes.
Aldrig skal sammenholdet – på tværs af vores forskelligheder – forvitre.
Aldrig, aldrig, aldrig.
Derfor står vi her. Endnu engang.
Skulder ved skulder. Hånd i hånd. Menneske ved menneske.
Endnu engang har de danske ungdomspartier arrangeret en mindehøjtidelighed. Sidst var i 2015 efter angrebene i Paris. Tak for det. Og tak til alle jer, der er kommet her i aften.
Endnu engang tænder vi lys og går fakkeloptog i hele Danmark. Til ære for ofrene og til forsvar for håbet. Tak til alle, som går med.
Endnu engang viser vi, at kærlighed og sammenhold er stærkere end ondskab og ødelæggelse.
For splittelsen og mørket må ikke vinde. Vi vil vinde.
Terror bygger på had. Men midt i sorgen bekræfter alle I, der er her i aften, at størst af alt er kærligheden.
Tak for ordet.