Prime Minister Mette Frederiksen's speech on International Women's Day, March 8, 2022.
Mette Frederiksen · Prime Minister of Denmark
- Context
- Frederiksen addressed an International Women's Day gathering in Copenhagen on March 8, 2022, linking the Russian invasion of Ukraine to the broader struggle for women's rights and equality in Denmark.
- Main themes
- Russian invasion of Ukraine, solidarity with Ukrainian women, gender equality, women's rights, domestic violence, social control of immigrant women, consent law, parental leave reform, fight against stalking and sexual harassment, community and labor movement, democracy and freedom, girls' and women's rights commission
- Duration
- ~7 min
- Words
- 783
- Sentences
- 111
- Readability
- 60
- Grade
- 6.4
- Syntax
- 2.03
- Vocabulary
- 2.08
Translated from Danish
The broad sphere of national life a sentence belongs to. Every sentence has an Arena, so it is the denominator the other indices are read against.
Other111 sentences in 55 paragraphs
Dear everyone.
Thank you for the invitation!
And thank you, Henriette, for a powerful speech. About war and peace. About women's rights. And about the need to stand together.
I have been looking forward to coming.
International Women's Day. An important day. It is usually a public holiday in Ukraine. Where women's achievements are celebrated.
This year is different. The Russian invasion. The destructive and senseless attack keeps the country in a brutal iron grip.
We have all seen the terrible images.
Bombed apartment blocks. Burned-out neighborhoods. Tanks in the streets.
Frightened children. Families on the run, especially women. Bombs and horror.
Horrific. Yes. Senseless. Yes.
But we have also seen the other images.
Citizens rallying under the banners of freedom. The will to stand up against overwhelming force.
A steadfast president leading a brave people.
That strength inspires awe in all of us. Reminds us of our own struggles.
Let us use this evening to send the strongest, warmest, and most solidary support to the entire Ukrainian people. And not least to the Ukrainian women.
There is war on our continent again.
It is not just an attack on Ukraine. But on everything that the West stands for. Democracy. Human rights. Peace. Freedom.
I am so deeply proud to feel that Denmark stands united in supporting Ukraine.
We rise. For democracy. For freedom. For peace.
And what better place to do it than right here.
One of Copenhagen's most beautiful buildings. The people's house. Today dressed in yellow and blue.
Built by the labor movement. Which for 150 years has been a banner bearer for the most important thing. Namely, the right of the individual.
Community over individualism. Remembering those who would otherwise be forgotten.
* * *
The fight for equality between women and men is one of the most fundamental struggles being fought.
In Europe, in the world. And yes, also here at home.
We politicians. We feminists. We have a great responsibility. Together with you – and often because of you who are here this evening – to constantly move forward.
Should more women be in the executive corridors? Yes.
Are we completely sure that we should be so afraid to discuss quotas? No.
I am proud that fathers have been granted earmarked parental leave. That we have strengthened the fight against stalking, domestic violence, sexual harassment, and social control.
Politics can be used for something.
But there are still far too many women in Denmark who are subjected to violence and abuse.
Too many women who are killed, simply because they are women.
Women who are deprived of the right to decide over their own lives, their own bodies.
Women who are subjected to sexual harassment and digital violations.
The women's struggle must encompass our entire society. It is fought at the top of the business world, in the boardrooms. In the labor market. In nightlife.
It is fought by all of you who stand here in front of me.
And it is unfortunately also fought – often in vain – by those who are alone.
The woman who is subjected to domestic violence. And bears the pain in silence.
The immigrant girl who is trapped in a prison of social control.
It is time for us to open the doors to the women's struggle that takes place in the shadows. No one should stand alone.
We must as a society step up. And clearly say no when girls and women are robbed of their most important rights due to obscured religious or cultural considerations.
That is why the government's commission for girls' and women's rights has today begun its work.
The eye has been blind for too long. The excuses have been too many.
Forced marriages. Control of virginity. Violence.
Violence is devastating. No matter where one encounters it as a human being. But the violence that occurs at home. In the safest space. By those we should trust the most. Our father. Or our husband. That is the worst.
We will not – and we shall not – tolerate discrimination and sexism.
We will not – and we shall not – let girls and women stand in the back row when decisions are to be made and solutions found.
* * *
I am genuinely proud that it is the government I have the privilege to lead that has finally passed a consent law.
Of course, sex must always be consensual.
When we can achieve so many victories for equality in so few years. Just hold on, how much can we achieve in the next ones.
Community is the prerequisite for change.
Let us carry the torch forward together.
Good fight. Enjoy the celebration this evening.
The original Danish. The tags above are read on the English translation's sentences.
.
Kære alle sammen.
Tak for invitationen!
Og tak til dig, Henriette for en stærk tale. Om krig og fred. Om kvinders rettigheder. Og om behovet for at stå sammen.
Jeg har glædet mig til at komme.
Kvindernes Internationale kampdag. En vigtig dag. Det er normalt en helligdag i Ukraine. Hvor kvinders bedrifter hyldes.
I år er det anderledes. Den russiske invasion. Det destruktive og meningsløse angreb holder landet i et brutalt jerngreb.
Vi har alle set de forfærdelige billeder.
Bombede boligblokke. Udbrændte bydele. Kampvogne i gaderne.
Skræmte børn. Familier på flugt, især kvinder. Bomber og gru.
Grufuldt. Ja. Meningsløst. Ja.
Men vi har også set de andre billeder.
Borgere, der melder sig under frihedens faner. Viljen til at stå op imod overmagten.
En stålfast præsident i spidsen for et modigt folk.
Den styrke indgyder os alle ærefrygt. Minder os om vores egne kampe.
Lad os bruge i aften til at sende den stærkeste, varmeste og mest solidariske støtte til hele det ukrainske folk. Og ikke mindst de ukrainske kvinder.
Der er igen krig på vores kontinent.
Det er ikke kun et angreb på Ukraine. Men på alt det, Vesten står for. Demokrati. Menneskerettigheder. Fred. Frihed.
Jeg er så inderligt stolt af at mærke, at Danmark står sammen om at støtte Ukraine.
Vi rejser os. For demokrati. For frihed. For fred.
Og hvilket bedre sted at gøre det end lige her.
En af Københavns smukkeste bygninger. Folkets hus. I dag klædt i gult og blåt.
Bygget af arbejderbevægelsen. Som igennem 150 år har været bannerfører for det vigtigste. Nemlig det enkelte menneskes ret.
Fællesskab frem for enegang. Huske på dem, som ellers blev glemt.
* * *
Kampen for ligestilling mellem kvinder og mænd er en af de mest fundamentale kampe, der kæmpes.
I Europa, i verden. Og ja, også herhjemme.
Vi politikere. Os feminister. Vi har et stort ansvar. Sammen med jer – og ofte på grund af jer, der er her i aften – til hele tiden at rykker os fremad.
Skal der flere kvinder ind på direktionsgangene? Ja.
Er vi helt sikre på, at vi skal være så bange for at diskutere kvoter? Nej.
Jeg er stolt af, at fædre har fået øremærket barsel. At vi har styrket kampen mod stalking, partnervold, seksuel chikane og social kontrol.
Man kan bruge politik til noget.
Men der er stadig alt for mange kvinder i Danmark, der bliver udsat for vold og overgreb.
For mange kvinder, der bliver dræbt, alene fordi de er kvinder.
Kvinder, der fratages retten til at bestemme over deres eget liv, deres egen krop.
Kvinder, der udsættes for seksuel chikane og digitale krænkelser.
Kvindekampen bliver nødt til at favne hele vores samfund. Den kæmpes i toppen af erhvervslivet, på bestyrelsesgangene. På arbejdsmarkedet. I nattelivet.
Den kæmpes af alle jer, der står her foran mig.
Og den kæmpes desværre også – ofte forgæves – af dem, der er alene.
Kvinden, der bliver udsat for partnervold. Og går stille med smerten.
Indvandrerpigen, som er fanget i et fængsel af social kontrol.
Det er på tide, at vi åbner dørene til den kvindekamp, der foregår i det skjulte. Ingen må stå alene.
Vi må som samfund træde i karakter. Og tydeligt sige fra, når piger og kvinder bliver frarøvet deres vigtigste rettigheder på grund af formørkede religiøse eller kulturelle hensyn.
Derfor er regeringens kommission for piger og kvinders rettigheder i dag gået i gang med arbejdet.
Øjet har været blindt for længe. Undskyldningerne har været for mange.
Tvangsægteskaber. Kontrol af jomfruelighed. Vold.
Vold er ødelæggende. Ligegyldig hvor man som menneske møder den. Men den vold, der sker derhjemme. I det allermest trygge rum. Af dem, vi skal stole allermest på. Vores far. Eller vores mand. Det er den værste.
Vi vil ikke – og vi skal ikke – finde os i forskelsbehandling og sexisme.
Vi vil ikke – og vi skal ikke – lade piger og kvinder stå i bagerste række, når beslutninger skal træffes og løsninger findes.
* * *
Jeg er oprigtigt stolt over, at det er den regering, jeg får lov at stå i spidsen for, der endelig har fået vedtaget en samtykkelov.
Selvfølgelig skal sex altid være med samtykke.
Når vi kan nå så mange ligestillingssejre på så få år. Hold nu fast, hvor kan vi nå mange i de næste.
Fællesskab er forudsætningen for forandring.
Lad os bære faklen videre sammen.
God kamp. God fest i aften.