Prime Minister's speech at the inauguration of the Øresund Bridge, Saturday, June 1, 2000.
Poul Nyrup Rasmussen · Prime Minister of Denmark
- Context
- Rasmussen addressed dignitaries and citizens at the inauguration of the Øresund Bridge on June 1, 2000, celebrating the new Sweden-Denmark connection.
- Main themes
- Øresund Bridge inauguration, Swedish-Danish integration, regional cooperation, infrastructure and engineering, Øresund region development, economic growth and jobs, community and togetherness, Nordic identity, welfare society, European cooperation, rejection of nationalism and isolation
- Duration
- ~6 min
- Words
- 723
- Sentences
- 70
- Readability
- 66
- Grade
- 6.0
- Syntax
- 2.35
- Vocabulary
- 2.14
Translated from Danish
The broad sphere of national life a sentence belongs to. Every sentence has an Arena, so it is the denominator the other indices are read against.
Other70 sentences in 22 paragraphs
Your Majesties, Your Excellencies, Swedes and Danes. Dear neighbors!
Today, we embark on a new chapter in the shared history of Sweden and Denmark. The best chapter. Where we build bridges between us.
Many of us have been eagerly waiting. We have seen the bridge and Peberholmen take shape in the middle of the Øresund. We have followed the journey of the tunnel elements under the water. We have followed each stage of the bridge's creation. From a small model at an exhibition to its completion. And on time.
Thank you to everyone who has created the bridge. To the concrete workers, the bridge builders, the welders, and the engineers. To all of you who designed, calculated, and built. To those of you who had to live with the work around the bridge. To those of you who kept track of the environment.
The Øresund Bridge is good craftsmanship at its best. Beautiful, durable, and ready to use.
The idea of the bridge is over 100 years old and obviously right. If we had been land-connected, we would have long since built a road. A railway. Rarely have two peoples lived so close to each other. Shared so much in common, and visited each other so relatively little.
* * *
Now it stands here. The bridge. Like a great arch, and the tunnel like a cathedral under the Øresund. The breakthrough for community, connections between people—Swedes and Danes. Our bridge – the Øresund Bridge – can come to have almost as great significance for our part of the world and the entire Baltic Sea region as the fall of the Wall did for East and West.
I can well understand if the old Tycho Brahe from Skåne is wide-eyed as he looks over our shoulders today.
With the bridge, we will, with joint effort, create a whole region. The largest in the Nordic countries with more than three million citizens. A Northern European center for knowledge, culture, and growth. For IT, research, flourishing businesses, and new jobs. A region of perhaps the world's most qualified people.
The bridge will create more new jobs for the benefit of all. Yes, precisely all. There are no losers here. For once, we are all winners. The people of Malmö, Skåne, Copenhagen, and Zealand. Yes, all of Sweden and Denmark.
* * *
The Øresund region should be a good place to live, reside, and work. We are building a bridge to the future, without ever forgetting where we come from. That is what real bridge-building is about. Building bridges between people.
Nothing good has ever come from isolating oneself. The bridge is a signal of community, togetherness, and belief that we can do it. The bridge is the opposite of 'self-sufficiency', isolation, nationalism, and insularity.
The bridge is a declaration of trust to the world – and the world's declaration of trust in us.
We will each continue to ensure the welfare society that we have spent many years building up. Our two welfare societies, which show that social security for all, employment, and competitiveness are not opposites but prerequisites for each other.
And it is not so bad if we can together pass on our ideas and values to the rest of Europe and to the countries that are knocking on the door to join the European cooperation?
* * *
We two - Sweden and Denmark - have much in common. In the coming years, we will get to know each other even better. Many myths will be dispelled. But it will probably not be without problems. Think about the food. It will probably be difficult for you to convince us Danes why you eat roast pork without the crackling!
And even though we would rather not admit it, we have probably always been a bit envious that every European child has at least one Swedish idol. Just think of Pippi and Emil from Lönneberg! Today, we can rejoice that H. C. Andersen and Astrid Lindgren are now united!
And the waves will whisper at the bridge pillars for the next 100 years: We can do it, we Danes and Swedes. It gets better and better day by day. Better and better day by day.
The journey towards the future has already begun. And we are all on board. Congratulations Sweden. Congratulations Denmark.
The original Danish. The tags above are read on the English translation's sentences.
Deres Majestæter, Deres Excellencer, svenskere og danskere. Kære naboer!
I dag tager vi hul på et nyt kapitel i Sveriges og Danmarks fælles historie. Det bedste kapitel. Hvor vi bygger bro imellem os.
Vi er mange, der har ventet spændt. Vi har set broen og Peberholmen tage form midt i Øresund. Vi har fulgt tunnelelementernes tur under vandet. Vi har fulgt hver etape af broens tilblivelse. Fra en lille model på en udstilling til, at den nu står helt færdig. Og til tiden.
Tak til alle, der har skabt broen. Til betonsjakker, brobisserne, svejserne og ingeniørerne. Til alle jer, der tegnede, regnede og byggede. Til jer, der har måtte leve med arbejdet omkring broen. Til jer, der holdt styr på miljøet.
Øresundsbroen er godt brobyggerhåndværk, når det er bedst. Smuk, holdbar og lige til at bruge.
Idéen om broen er over 100 år gammel og indlysende rigtig. Hvis vi havde været landfaste, ville vi forlængst have bygget en vej. En jernbane. Sjældent har to folk levet så tæt på hinanden. Haft så meget til fælles, og besøgt hinanden så forholdsvis lidt.
* * *
Nu står den her. Broen. Som et stort svæv, og tunnelen som en katedral under Øresund. Gennembruddet for fællesskab, kontakter mellem mennesker- svenskere og danskere. Vores bro – Øresundsbroen – kan gå hen og få næsten lige så stor betydning for vor del af verden og hele Østersøregionen, som Murens fald - for Vest og Øst.
Jeg kan godt forstå, hvis gamle Tycho Brahe fra Skåne gør store øjne, når han i dag kigger os over skulderen.
Med broen vil vi ved fælles hjælp skabe en hel region. Nordens største med mere end tre millioner borgere. Et nordeuropæisk center for viden, kultur og vækst. For IT, forskning blomstrende virksomheder og nye jobs. En region af verdens velnok mest kvalificerede folk.
Broen vil skabe flere nye arbejdspladser til gavn for alle. Ja, netop alle. Her er ingen tabere. For en gangs skyld er vi alle vindere. Folkene i Malmø, Skåne, København og Sjælland. Ja hele Sverige og Danmark
* * *
Øresundsregionen skal være et godt sted at leve, bo og arbejde. Vi bygger bro til fremtiden, uden at vi på noget tidspunkt glemmer, hvor vi kommer fra. Det er, hvad virkelig brobygning handler om. At bygge bro mellem mennesker.
Der er aldrig kommet noget godt ud af at isolere sig. Broen er et signal om fællesskab, samhørighed og tro på, at vi godt kan. Broen er det modsatte af 'sig selv nok', isolation, nationalisme og indelukkethed.
Broen er en tillidserklæring til verden – og verdens tillidserklæring til os.
Vi vil hver især fortsat sikre det velfærdssamfund, som vi har brugt mange år på at bygge op. Vore to velfærdssamfund, som netop viser, at social tryghed for alle, beskæftigelsen og konkurrencekraft ikke er modsætninger men hinandens forudsætninger
Og det er vel i grunden ikke så ringe, hvis vi i fællesskab kan give vores idéer og værdier videre til resten af Europa og til de lande, der står og banker på for at komme med i det europæiske samarbejde?
* * *
Vi to - Sverige og Danmark - har meget til fælles. I de kommende år vil vi lære hinanden endnu bedre at kende. Mange myter vil blive dømt ude. Men helt uden problemer bliver det nok ikke. Tænk på maden. Det bliver nok svært for jer at overbevise os danskere om, hvorfor I spiser flæskesteg uden svær!
Og selv om vi helst ikke vil indrømme det, har vi nok altid være lidt misundelige over, at hvert europæisk barn har mindst ét svensk idol. Tænk bare på Pippi og Emil fra Lønneberg! I dag kan vi glæde os over, at H. C. Andersen og Astrid Lindgren nu forenes!
Og bølgerne vil hviske ved bropillerne de næste 100 år: Vi kan godt, vi danske og svenske. Det bliver bättre och bättre dag för dag. Bedre og bedre dag for dag.
Rejsen mod fremtiden er allerede startet. Og vi er alle sammen med. Til lykke Sverige. Til lykke Danmark.